Page 98 - FuresøHistorien, bind 2
P. 98

brugspriserne  i  vejret  og  motiverede  der
                                                  med et stærkt ønske i Danmark og de fleste



                                                     De bedrede landbrugskonjunkturer efter
                                                  1750  betød  for  Danmarks  vedkommende,
                                                  at  der  skulle fremskaffes  mere landbrugs
                                                  jord, og at denne skulle dyrkes langt bedre.
                                                  Fremsynede mænd i  hoffets kreds så klart
                                                  de nye muligheder, der her så ud til at åbne
                                                  sig.  Kort  efter  regeringsskiftet  1746  frem
                                                  lagde  hofmarskal  A.G.  Molkte,  der  snart

                                                  gentved,  en sådan moderniseringsplan for

                                                     Som Molkte så det, var agerdyrkningen
                                                  i Danmark meget forsømt. Jorden kunne yde
                                                  dobbelt så meget, hvis den f. eks. blev be
                      A.G.  Molkte  (1710-1792).  Maleri  af
            C.G. Pilo 1759. Foto: Det Kgl. Bibliotek.  handlet som i Holsten eller hans fødestavn
                                                  Mecklenburg. Hans betragtninger mundede
                                                  ud i ønsket om at få nedsat en kommission,
            hedsstrømninger i Europa, men dens natio  der ikke alene skulle arbejde for at få den
            nale særpræg var tydeligt nok bestemt af de  allerede dyrkede jord behandlet bedre, men
            særlige forhold, der her rådede i politisk og  også for at få overdrevene omkring landsby
            social  henseende.  Det  var  imidlertid  ikke  erne forvandlet fra vildnis til agerjord.
            kun  en  nyere  humanistisk  inspireret  tæn  Efterhånden  erkendte  de  fleste  i  rege
            kemåde, der skabte baggrund for reformer.  ringen og de fleste godsejere i fællig, at det
            Man må ikke være blind for de fundamenta  ikke var rationelt blot at satse på en intensiv
            le sammenhænge, som i århundreder havde  drift af hovedgårdenes marker, eftersom de
                                                  kun udgjorde en tiendedel af landets jorde.
            tallet havde siden 1200-tallet stået i stam  Skulle  produktionen  øges  for  alvor,  måtte
            pe, bl.a. på grund af de mange epidemier,  man dyrke jorden bedre på 9/10 af arealet,
            og  derfor  kunne det  europæiske landbrug  der indtil nu var kommet i anden række.
            uden  større  besvær  forsyne  befolkningen  Nu fik forordningen af 1682 om forbud
            med de nødvendige fødemidler. I 1700-tal  mod  nedlæggelse  af  bøndergårde  virkelig
                                                  betydning,  da  man  indså,  at  det  ikke  var
            vokse støt, og samtidig begyndte industri  nok at bevare gårdene, men man måtte sik
            en at tiltrække arbejdskraft fra landdistrik  re, at ejerforhold og drift gjorde disse gårde
            terne, først og fremmest i England. Dermed  rentable, så bønderne i egen interesse kun
            var det lokale landbrug ikke længere i stand  ne lære at klare sig selv, og dermed blive en
            til  at  levere  de  fornødne  mængder  land  bedre indtægtskilde for staten.
            brugsvarer, og i stedet måtte de importeres
            fra  kontinentet  eller  som  i  1800-tallet  fra  boreformer kan dateres til Frederik V’s fød
            de oversøiske områder. Det pressede land  selsdag 31. marts 1755, da den interessere

            98
   93   94   95   96   97   98   99   100   101   102   103