Page 84 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 35 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 14:29:24 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

Figur 37. Langdyssen ved Fiskebæk er en tidlig dysse og ligger højt i terrænet syd for Fiskebækken, og kan ses fra
Frederiksborgvejen lige før man passerer Fiskebækhus fra øst. Dyssen er velbevaret. Dyssen er omgivet af randsten
og midt på dyssen ses gravkammerets overligger. I gravkamrene finder man knoglerester, keramik og flintredskaber.
Foto: NBT.

I bondestenalderen skulle flintsmeden endelige form. De uslebne økser blev herefter
bruge god flint til fremstilingen af de slebne transporteret hjem til bopladsen, hvor de blev
økser. Flinten skulle være store flintblokke slebet på slibesten som fx slibestenen i Nørre-
uden skjulte frostsprængninger eller knusnin- skov (figur 46). De uslebne økser blev også an-
ger fra isens tryk. Den bedste flint fandtes i vendt som handelsvarer, og til hele det øvrige
klinter ved søer eller ved havet og bedst var Skandinavien, som ikke havde flint, blev der
det, man kunne hugge flinten ud i store styk- eksporteretgodedanskeflintøkserklartilslib-
kerfrakalkklinter(figur41).Daderkunnevære ning.
langt fra stranden til bopladsen foretog flint- Med den slebne økse kunne man træ for
smeden en grov tilhugning af de ønskede red- træ rydde urskoven. Øksen var derfor uden
skaber og kunne herved reducere vægten væ- tvivl stenalderbondens vigtigste redskab, og
sentlig. På figur 43 ses de forskellige stadier i lyden af øksehug har været en af bygdens ka-
fremstillingen af en flintøkse. Først tilhugges rakteristiske lyde, når der blev fældet skov,
flintstykket til en rektangulær flintplanke. bygget huse og både, hugget brænde osv. Øk-
Flintplanken blev herefter tilhugget til øksens sen var mandens, og flintsmedene har uden

84