Page 87 - FuresøHistorien, bind 1
P. 87

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 38 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 14:29:24 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02










































                        Figur 41. En nutidig flintsmeds redskaber i strandkanten ved en flintholdig kalkstensklint. Ofte var det nødvendigt
                        med store stykker flint af god kvalitet, som findes i kalkstensklinter. Flintsmeden sad på den store sten. Den første
                        bearbejdning af flintkernen skete med de runde slagsten. Herefter anvendtes køllen af tak, eller mellemstykket af
                        tak. Ved at anvende og slå på mellemstykket med køllen, kunne flintsmeden påføre slagkraften præcist på flintker-
                        nen. Den endelige bearbejdning foregik hjemme på bopladsen.
                        Bemærk de mange flintafslag ved stenens fod. De er »flintsmedens fingeraftryk«. Hver gang der blev fremstillet et
                        redskab, blev der efterladt utallige flintafslag. Ser man efter flintafslagene på dyrkede marker er man godt på sporet
                        af stenalderbøndernes bopladser. Tidligere udstilling på Værløse Museum. Foto: NBT.
                        mig den betaling? Også på denne måde kan  kring i verden. Fra jægerstenalderens slutning
                        Oldtidsminderne udslettes,« slutter Karl Niel-  havde man fremstillet keramik, og pottema-
                        sen.                                  gerne havde til fuldkommenhed udviklet deres
                                                              håndværk og kendskabet til råmaterialet, ler.
                        Generationer af egnens stenalderbønder har  Det gode ler fandt man på bestemte steder ved
                        givetvis slebet deres økser på stenen, og en  vandløb og i klinter ved søbredder.
                        taknemmelig bruger har ofret en økse til ste-  For at gøre leret modstandsdygtigt over for
                        nen.                                  den voldsomme varme som keramikken blev
                                                              udsat for under brændingen og i ildstedet,
                                                              måtte leret magres eller armeres med knust,
                        2.3.6 Pottemagerskens kunst
                                                              brændt granit fra bålstedets skørnede sten.
                        Bopladsen havde mange gøremål, og et af de  Karrets bund blev dannet af en lerskive, og ved
                        vigtigste på niveau med flintsmedens har væ-  at lægge den ene lerpølse oven på den anden
                        ret pottemageriet. Det var et håndværk, som  opbyggede man karrets vægge. Derved blev
                        formentligblevpraktiseretafbopladsenskvin-  overfladen glattet, så magringskornene blev
                        der, som det er tilfældet i de nutidige, lavtek-  skjult. Herefter skulle overfladen dekoreres
                        niske samfund, som vi kender i dag rundt om-  med indstemplede mønstre, som undertiden

                                                                                               87
   82   83   84   85   86   87   88   89   90   91   92