Page 83 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 34 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 14:29:24 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

Figur 36. Sleben og usleben flintøkse med tynd nakke (figur 3 og 45).
Denneøksetypeblivermegetalmindeligidenførstedelafbondestenalderen,ogdererfundetutalligeøkserafdenne
type på egnen. Figur 6 med Karl K. Nielsen viser en skæftet tyndnakket økse. Furesø Museer. Foto: NBT.

som i samarbejde med de højere magter havde broÅ-systemerne. Her viser fundene, at de før-
kultiveret jorden og udviklet landbruget. Om- ste fangstfolk eller bønder slog sig ned (figur
kring 3.500 f.v.t. begyndte befolkningen at 74). Det er nærliggende at antage, at der på eg-
bygge store gravanlæg af sten, de såkaldte nen har været en nordlig bygd langs Mølleåda-
dysser og jættestuer. Overalt i det nordeuro- len ved Furesøen, Farum Sø og Sækken, og at
pæiske lavlandsområde ser man i dag resterne der har været en sydlig bygd langs Værebro Å
af denne gravskik. I Danmark viser fundene, at ved Søndersø, ved Bringe og langs ådalen mod
bønderne over en 300-årig periode byggede Hareskovby. Arkæologerne mener at denne
omkring 40.000 storstensgrave, hvoraf dog enormeresurseindsatsogdetsamarbejde,der
kun ca. 7.000 er mere eller mindre bevarede i ligger bag ved opførelsen af storstensgravene,
dag. På Furesøegnen har vi omkring 20 stor- er sket for at markere rettigheder og tilknytnin-
stensgrave, heraf 2 jættestuer, mere eller min- gen til jorden, forfædrene og de højere magter.
dre bevarede. De fleste anlæg ligger i skovom- For skovbønderne var landskabet rituelt og
råder og har derfor været beskyttede. Dys- dysserne var forfædrenes boliger, her kunne
serne er de ældste bevarede bygværker på vo- de levende komme i kontakt med de døde.
res egn. I det åbne landbrugsland kendes be-
liggenheden af andre storstensgrave, som
2.3.4 Flintsmeden
desværre er ødelagte og forsvundne. Den mo-
derne teknik omkring reliefkort kan forhåbent- Ikke enhver på bopladsen kunne fremstille de
lig vise beliggenheden af de sløjfede gravan- fint tilhuggede og slebne flintredskaber. Mo-
læg og gravhøje. De mange lokale storstens- derne eksperimenter godtgør, at det krævede
grave viser, at bønderne tidligt er kommet til mange års øvelse at blive en god flintsmed.
vores egn og har taget den i besiddelse for at Flintsmedene har været betydningsfulde per-
5
blive . soner og må opfattes som egnens første hånd-
6
Stengravene ligger langs Mølleå og Være- værkere .
83