Page 79 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 30 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 14:14:47 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

flint, og den slebne flintøkse var bondens vig-
tigste redskab, og først sidst i perioden får flin-
ten alvorlig konkurrence fra metaller fra syd.
De arkæologiske fund, herunder utallige
slebne flintøkser, viser, at Furesøegnen er med
hele vejen gennem dette udviklingsforløb.

2.3.1 De første bønder på
Furesøegnen
Vi finder sporene fra de første bønder på vores
egnlangsvandløbeneognærsøernesbredder.
Nærheden til vandet gav fiskemuligheder og i
de fugtige områder var der gode muligheder
for at skaffe foder til husdyrene. Det var stadig
vigtigt, at fiske og jage. Lind, elm, ask og eg var
skovens fremherskende kæmpetræer.
Snart genlød skoven af øksehug og røgen
Figur 30. Typisk spidsbundet lerkar fra sidste del af jæ- bølgede over området, hvor man brændte den
gerstenalderen. I denne periode lærer jægerne af bøn- ryddede skov. Det var kun små områder man
derne syd for Danmark at forme og brænde keramik. Det ryddede ad gangen. Rydningerne lå som små
robuste kar er velegnet til at anbringe mellem tre sten i
haver i skoven. I den frugtbare aske såede man
bålet på stranden. Ved at koge spiselige plantedele,
emmer, dværghvede, enkorn, almindelig
småfisk og kødrester kunne man udnytte fødemæng-
derne til det yderste. Dette er påvist ved at undersøge de hvede og seksradet byg. Dyrkning af flere for-
brændte madskorper, der sidder indvendig i de mange skellige kornsorter gav større sikkerhed mod
potter, arkæologerne har fundet. I jægerstenalderen har misvækst. Jorden tilberedte man med grave-
der ofte været fiskesuppe eller bouillabaisse på den
stok.
daglige menu. Jægerne udformer også aflange og flade
Efter nogle års dyrkning gav jorden ikke de
skåle i grov keramik. Skålene har været anvendt som
tranlamper, hvor man fik spæk fra nedlagte sæler og helt store udbytter som i de første år, og derfor
småhvaler. Nationalmuseet. Foto: NBT. ryddede man resolut et nyt stykke skov og så
fremdeles. På de åbne stykker med brak kunne
husdyrene græsse. Knoglefund viser, at man
De første 1000 år kaldet ældre bondesten- havde køer, får eller geder samt grise. Husdy-
alder er kendetegnet ved et landnam og en til- renevarsmåogbragttilfrasyd,ikketæmmede
pasning og udvikling af landbruget til klimaet dyr fra den danske urskov. Dyrene tjente først
ognaturforholdeneiDanmark.Idenneperiode og fremmest som kødforsyning, og man skulle
blev de nye bønder i Danmark en del af den vænne sig til at bruge mælken som menneske-
gravskik og forfædrekult, som udviklede sig i føde. Efterhånden var der mange små bosæt-
Europa. telser overalt ved vådområderne.
De sidste 1000 år kaldet yngre bondesten- Det var slidsomt at rydde skov, fjerne de
alder er karakteriseret ved en fortsat udvikling mange sten samt dyrke og høste afgrøderne.
af landbruget, hvor bopladserne og fællesska- Samtidig skulle man tage vare på husdyrene,
betafløstesafenkeltliggendeogselvstændige og der skulle skæres løv i skoven og høstes hø
gårdanlæg. Det danske område er rigt på god til dyrenes vinterfoder.

79