Page 81 - FuresøHistorien, bind 1
P. 81

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 32 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 14:29:24 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02








































                        Figur 33. Skoven genlød af øksehug og røgen sved i øjnene, hvor man brændte den fældede skov. Man kendte ikke
                        til at gøde jorden. Når jorden efter nogle år var udpint, flyttede man boplads, ryddede og afbrændte et nyt stykke
                        skov. Man praktiserede det såkaldte svedjebrug. Nationalmuseet. Foto: NBT.

                        2.3.2 Det ældste kendte hus på        5,5 m i længden var adskilt i to dele af en jord-
                        egnen.                                bænk. Den kan have fungeret som et bord. I

                        I nærheden af Kollekolle vest for Frederiks-  nordenden af huset blev husets ildsted fundet.
                        borgvejen og nær Nørreskov er fundet resterne  Næste alle potteskår lå ved ildstedet, som har
                        af et hus fra den tidlige bondestenalder, og det  været husets madlavningsområde. Det mest
                                                       4
                        udgør således egnens ældste kendte hus . Det  sandsynlige er, at husets nordende er husets
                        var oprindelig 9,5m langt og 4,5 m bredt med  boligområde, mens sydenden har været an-
                        et tag båret af midterstolper, et såkaldt midt-  vendt til opbevaring af afgrøder, brænde, foder
                        sulehus. På afstand har langhuset lignet et  mm. Huset blev udgravet af Hørsholm Egns
                        stort, stråtækket telt. Da muldjorden var gra-  Museum, sommeren 2009. Det sensationelle
                        vet væk, kunne resterne at huset anes som én  ved huset fra Kollekolle er, at det er udtryk for
                        stor mørk aftegning i råjorden som efter en  en byggetradition med nedsænket gulv i hu-
                        nedgravning. Den store nedgravning skyldes,  sets beboede ende.
                        at nordenden, der ses til højre på det store bil-
                        lede (figur 34), har været forsænket. Nedgra-
                                                              2.3.3 Dyssebyggerne
                        vede gulve er ikke almindelige i bondestenal-
                        derens tidlige langhuse, men er en gammel  Fra 4.000 til 3.500 f.v.t. tilpassede bønderne
                        byggeskik, der blev benyttet i jægerstenalde-  gradvist landbruget til Danmarks klima og na-
                        rens hytter i Nivåområdet. Under udgravnin-  tur, og man begyndte herefter at flytte lidt væk
                        gen blev der i den forsænkede del fundet re-  fra vådområderne og op på mere sammenhæn-
                        ster af flintredskaber og fint ornamenterede  gende og flade områder i skoven. I samme pe-
                        lerkar. Den forsænkede del af huset, der var  riode kom arden, en primitiv træplov, til Dan-

                                                                                               81
   76   77   78   79   80   81   82   83   84   85   86