Page 90 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 41 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 14:40:06 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

et uforstyrret lag med menneskeknogler i grav-
kammeret. Fundet dateredes til år 3.280 f.v.t.
plus-minus 120 år. En analyse af knoglerne vi-
ste, at der var knogler fra mindst ti personer
præsenteret i dyssekammeret, heraf fem
voksne og fem børn. Det bemærkelsesværdige
var, at der mest var tale om underkæber og
knogler fra hænder og fødder. Væsentlige dele
af skeletterne manglede. Samtidig tydede fun-
det på, at de døde oprindelig var lagt i dysse-
kammeret, og at man siden hen havde fjernet
de manglende knogler. Omstændighederne
peger således på en knoglekult, hvor man har
fjernet visse karakteristiske knogler til rituelt
brug måske på den lokale samlingsplads. Fun-
det antyder også, at der kan have været en høj
børnedødelighed.
I Lille Hareskov i området mellem Fægyden
og Skovlystvej nær parkeringspladsen ved
Syvstjernen ligger fire eller fem mere eller min-
dre ødelagte dysser. En af de ødelagte dysser
Figur 45. Skæftet tyndnakket økse. Ganske få slebne er Kelleren, der ligger et par hundrede meter
økser er fundet skæftede i Danmark. Den viste økse er
fra Skovlystvej. Ud over at dysserne er placeret
fundet i en mose på Stevns. Øksebladet har kun fat for-
tæt sammen i en gruppe, er det usædvanligt,
oven og forneden i skafthullet, mens øksebladet er fri af
den øvrige del af skafthullet. Dette gør, at økseskaftet at der omkring gravkamrene er en brolægning
ikke flækker på langs. Det viste økseskaft er af asketræ. af hånd- og hovedstore sten, samt at der ikke
Den skæftede økse som Kulsvier Karl K. Nielsen står er markante jordhøje over dysserne.
med i hånden på figur 6 er en kopi fremstillet af Karl K.
Den såkaldte Hørg, der ligger ved den mod-
Nielsen efter den viste økse.
satte ende af Fægyden få meter fra gydens
Nationalmuseet. Foto: NBT.
norddige,erogsåkarakteriseretvedenrektan-
plads på det højtliggende og flade terræn ved gulær og flad brolægning og kan tolkes som en
Grethesholm på den sydlige side af Mølleåda- langdysse uden jordhøj, hvor gravkammerets
len ved vestenden af Farum Sø og nær jætte- sten og eventuelle randsten er fjernet af sten-
stuen Gretteshøj (figur 39). Der er endnu ikke huggere og digebyggere. Det er værd at be-
fundet andre samlingspladser på egnen, men mærke, at de største sten i diget langs Fægy-
en samlingsplads på Flyvestationens område den, netop findes ved Hørgen. Disse sten kan
på højdedragene ned mod VærebroÅer et godt komme fra et gravkammer i Hørgen. Men dette
gæt. Her har ligget flere storstensgrave, og der er kun gætværk!
er rige fund fra området. I det beskrevne område kan der således
Et knoglefund i den ene af de to dysser, der have ligget et center for forfædrekult, som
ligger ved Trekroner i Store Hareskov, peger i havde en særlig byggetradition med brolæg-
retning af begravelsesritualer med knogle- ning af dysserne måske som en erstatning for
9
kult . I efteråret 1981 udgravede Nationalmu- traditionelle jordhøje.
seetdenmestødelagteafdetodysserogfandt Omkring 1000 år inde i bondestenalderen

90