Page 93 - FuresøHistorien, bind 1
P. 93

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 44 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 14:40:06 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02










































                        Figur 49. Trepaneret kranie. Kraniet er fundet i Vibygård mose nær Roskilde og bragt til Furesø Museer af Karl Nielsen
                        i tørvegravningsperioden.Kranieterdaterettilår3.500f.v.t.og erdetældsteafsinartiDanmark.Enmandblevtidligt
                        i bondestenalderen ramt af et stumpt våben, som knuste kraniet. Kraniestumperne blev fjernet og sårrandene blev
                                                                          8
                        skrabet rene med et flintredskab. Manden levede herefter 10 år med sin skade . Furesø Museer. Foto: NBT.

                        ningsarealer og muligheder for at dyrke jorden  naviske egne og tilsvarende syd herfor i det
                        tæt ved bebyggelsen. Hvede blev i nogen grad  europæiske område.
                        afløstafbyg,enudviklingderfortsatteisenere  Skikken med enkeltgårde og landbrugets
                        perioder. Ligeledes satsede man mere på hus-  tilsvarende udvikling tegner så småt kontu-
                        dyrholdet. Hvor man i ældre bondestenalder  rerne af det danske landbrug, som vi alle ken-
                        levede og blev begravet sammen introduceres  der det i dag.
                        i yngre bondestenalder en ny gravskik med en-  På Furesøegnen fulgte man denne udvik-
                        keltbegravelser enten i forfædrenes stengrave  ling og gårdanlæggene spredte sig på de frugt-
                        eller i særskilte gravhøje. Man forlod den kol-  bare højsletter nord og syd for Farum Sø ved
                        lektive idé og det individualistiske fik udtryk i  Vandskelsvejen. Her var gode resurceområder
                        gravskikken og i bebyggelsesmønstret med  med flade og frugtbare jordområder til dyrk-
                        enkeltgårde.                          ning af korn og med let adgang til søer, enge
                           I hele bondestenalderen anvendte man de  og skovområder. Vådområderne var vigtige for
                        såkaldte stridsøkser (figur 50, 51 og 52), må-  græsning og høhøst. Også i egnens skove kun-
                        ske et statussymbol, som mændene fik med i  ne husdyrene finde føde, og beboerne hente
                        deres grave. Denne skik blev meget almindelig  brænde og tømmer. Der er intet, som tyder på,
                        i første del af yngre bondestenalder som ofte  at bønderne vendte tilbage til de gamle skov-
                        kaldes stridsøksekulturen eller enkeltgravs-  områder, hvor de boede i den ældre bonde-
                        kulturen.                             stenalder. Fund fra gravhøje i området ved
                           Denne udvikling fandt sted i de sydskandi-  Vandskelsvejen viser derimod begravelser fra

                                                                                               93
   88   89   90   91   92   93   94   95   96   97   98