Page 94 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 45 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 14:40:06 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

Figur 50. Tidlig stridsøkse af grønsten fra bondestenalderen, en såkaldt mangekantøkse. Grønsten er en tung og
jernholdig bjergart. Gennem hele bondestenalderen finder man såkaldte stridsøkser i mandsgrave. Økserne har
næppe været anvendt til kamp, men kan have været et mands- og statussymbol. Stridsøksernes udseende varierede
gennem hele bondestenalderen, og de forskellige økser kan datere fundene. Furesø Museer. Foto: NBT.

perioden og senere og ikke mindst fra den ef- fundet i Danmark fra perioden. Dolketiden er
terfølgende bronzealder. Den udgravede den sidste periode i Danmarks stenalder. I
Eningshøj (figur 55) er fra enkeltgravstiden og Europa kom metaller i stigende i anvendelse,
den efterfølgende dolktid, og fundene i højen først og fremmest bronzen. Anvendelsen af
underbygger teorien om bebyggelsen langs metal fik et løft og øgede handel og samfærd-
Vandskelsvejen. sel. Gradvist blev alle egne i Europa organise-
Et kik ud over højsletten mellem Kirke Vær- ret og forbundet i et netværk af gruppeoriente-
løse og Værløse i enkeltgravstiden ville have rede samfund, der kunne fordele bronzen fra
givet et billede med nogle spredte gårdanlæg metalcentrene samt håndtere de varer, som
omgivet af små markstykker med mennesker blev ydet til gengæld for det eftertragtede me-
på markarbejde, hvor studetrukne vogne ad de tal. Snart skulle flinten i Danmark konkurrere
synlige hjulspor kørte sten væk fra markerne, med bronzen, metalforbilleder prægede sten-
og tømmer og brænde fra den nærliggende redskabernes form, og importerede bronze-
skov frem til de enkelte gårde. Et par mindre genstande dukkede op. Bronzestøbere, som
gravhøje lå markant langs Vandskelsvejen, og mestrede støbningens vanskelige kunst, be-
på de lave enge ned mod Søndersø og Farum søgte Furesøegnen, og for første gang nogen-
Sø kunne man skimte flokke af græssende sinde oplevede beboerne det fantastiske syn
husdyr. at se de to metaller, tin og kobber, smelte sam-
men og danne et nyt metal, som havde samme
gyldne farve og skin som solen. Ved dolktidens
2.3.9 Dolktiden varsler en ny slutning omkring år 1.700 f.v.t. og hvor bron-
periode zealderen begynder, var Danmark sammen
De sidste 700 år af yngre bondestenalder fra med Sydskandinavien blevet en del af den vidt
2.400 f.v.t. kalder man dolktiden efter de forgrenede, europæiske metalkultur. Hvis man
mange smukke flintdolke (figur 53), som er vil søge at bestemme Europas fødsel, må det

94