Page 23 - FuresøHistorien, bind 1
P. 23

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 14 SESS: 18 OUTPUT: Tue Oct 8 12:36:08 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_01






















































                        Figur 10. Kortet viser nogle af de almindelige ledeblokkes oprindelsesområder og dermed også isens bevægelses-
                        retning angivet ved pilene. Under transporten sker der en hvis spredning af blokkene. Grafik: NS.
                        1. Oslo- og Larvikområdet: Rhombeporfyr har sit navn efter de rhombeformede strøkorn, enkeltkrystaller, af mine-
                          ralet feldspat i den brunlige grundmasse. En anden bjergart er larvikit (ikke vist) som især er almindelig i Jylland
                          og stammer fra Larvikområdet i Norge.
                        2. Dalarne: Grønklittporfyrit har relativt mange men relativt små strøkorn i en rød grundmasse.
                        3. Ålandsøerne: Ålandsrapakivi er karakteriseret ved de store ovale øjne af feldspat, der ofte er over 2 cm i radius.
                          Jonstrup Vangstenen, som nu står ved Værløse biograf, er en rapakivi.
                        4. Østersøen: Vi kender 2 typer af ledeblokke fra Østersøen, rød og brun østersøkvartsporfyr. Man har ikke fundet
                          stedet hvor de findes faststående. Ved at kortlægge deres udbredelse har geologerne kunne sandsynliggøre
                          stederne hvor de to typer sten må findes faststående. Den røde østersøkvartsporyr har en rødlig grundmasse med
                          relativt få lyse strøkorn, mens den brune østersøkvartsporyr har en brunlig grundmasse med relativt mange
                          strøkorn.
                        5. Skåne: Tertiær basalt. 40 til 50 millioner år gamle. Basalt er en vulkansk bjergart, der indeholder overvejende
                          mørke mineraler og derfor fremtræder med en sort grundmasse. Man kan blandt andet se basaltgange, dvs. 10 til
                          15 meter brede zoner i granitten på Kullen.
                        6. Vestergötland: Kinnekullediabas, en grålig vulkansk bjergart. På overfladen ser den ud som om den havde »gå-
                          sehud«, idet den indeholder augitkrystaller, der står ud som kugler 1 cm i størrelse, i en grålig matrix af feldspat.





                                                                                               23
   18   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28