Page 20 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 11 SESS: 18 OUTPUT: Tue Oct 8 12:36:08 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_01

har haft tilsvarende besøg, men det er ikke indholdet er typisk mellem 15 og 50 vægt-pro-
usandsynligt. cent. Geologerne kalder sådanne sedimenter
Alt tyder på mindst 6 store isfremstød i for- till (efter engelsk) eller moræneaflejringer. De
bindelse med Weichelistiden og de sidste 4 er formationer som moræneaflejringerne danner,
dem, der har formet landskabet, som vi ser det i form af bakker og flader, kalder man moræne-
i dag. Det ældste er det norske fremstød, hvor bakker eller moræneflader.
isen kom nordfra. De andre er hovedfremstø-
det, hvor gletsjeren nåede hovedopholdsli-
1.5.1 Randmoræne
nien i Jylland, og som bevægede sig fra nord-
øst (også kaldet Nordøstisen), Østjyllands- En gletsjer kan stå stille i en lang periode, hvor
fremstødet, og det sidste, det baltiske isfrem- afsmeltningogfremrykningafiseneriligevægt.
stød, hvor isen overvejende pressede sig ind Detbetyder,atdetudsmeltedematerialeopho-
fra sydøst. Det norske fremstød er muligvis bes, og danner et langstrakt bakkedrag paral-
ikke præsenteret i Furesøområdet, men nåede lelt med gletsjerranden. Hvis gletsjeren rykker
kun til den nordligste del af Sjælland (Figur 9). frem, kan bakkedraget endog skubbes frem og
For omkring 15.000 år siden var afsmelt- deformeres.Sådanenlangstraktmorænebakke,
ningen så fremskreden, at Danmark var isfrit. dermarkereretopholdigletsjerensbevægelse,
Da isen var smeltet indvandrede mennesket, kaldesenrandmoræne.HøjeSandbjergiNord-
og denne gang var det en ny menneskeart, sjællanderetgodteksempelherpå.Dennerand-
Homo Sapiens . morænestrækkersigheltoptilGribskovogkal-
Spørgsmålet melder sig sommetider, om desGribskovrandmorænen.Inogletilfældeskub-
der så kan komme en ny istid. Hvis vi lytter til bede gletsjeren den frosne jord op foran sig i
klimadebatten,somfortidenerigang,ogsom flager, der blev stablet op oven på hinanden
er centreret om menneskets uhæmmede ud- foran gletsjeren. Der findes flere eksempler på
2
ledning af CO , ja så får vi ikke en ny istid. Det dette i Danmark, det mest berømte er nok Mø-
sigerihvertfaldmangeforskere,mensandreer ens klint, men et andet eksempel er Ristinge
mere skeptiske og fremfører, at klimaet er sty- Klint på Langeland.
2
ret af så mange faktorer udover CO (fx Solens
påvirkning), og at klimaforudsigelserne er me-
1.5.2 Moræneflader, dødisrelief og
getusikre.Servidetheleietgeologiskperspek-
tiv, dvs. 10.000 år frem i tiden, kan vi ikke ude- dødishuller
lukke,atderkommerennykuldperiodemeden Bag ved randmorænen har isens fremadskri-
istid. Men det er en helt anden sag, som det vil dende bevægelse udjævnet det tidligere land-
føre for vidt at komme ind på her. skab. Ved afsmeltningen af isen aflejredes det
indefrosne materiale som en till, der ligger
ovenpådenjævntbakkedeoverflade.Nårglet-
1.5Glacial geologi
sjerenbegynderatsmeltetilbageivarmerepe-
Når en gletsjer rykker frem, skraber den under- rioder, bliver den forreste del af den til det,
grunden op, og det opskrabede materiale bli- man kalder dødis, dvs. isen bliver liggende, og
verfrossetindiisenogførtmed.Nårisensmel- er ikke mere i bevægelse. Afsmeltningen af
ter, falder det indefrosne materiale ud og lig- dødisen, som kunne ligge på store områder,
ger tilbage, efter at gletsjeren er smeltet væk. foregik ikke jævnt. Resultatet blev et meget
Materialetersjældentsærliggodtsorteret.Det uregelmæssigt relief i det tidligere dødisom-
består af en blanding af grus, sand og ler. Ler- råde med mange bakker og lavninger. Et andet

20