Page 25 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 16 SESS: 18 OUTPUT: Tue Oct 8 12:36:08 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_01

Figur 12. Gletsjer fra Grønland til illustration af hvordan Furesøområdet kunne have set ud under Istiden. Furesøen
ville så være dannet under istunnellen. Foto: Joachim Stiel Korshøj, 2009.
de relaterede til jøkelløb. Hvis vi opfatter tun- med en sådan kraft, at der kan dannes erosi-
neldalene som erosionsdale, kan det uregel- onsdale under isen (tunneldale).
mæssige relief i tunneldalene forklares som
resultatet af jøkelløb, der lokalt har eroderet Åse
dybere. Istunnellerne har ikke ligget det Åse er langstrakte bakker opbygget af smelte-
samme sted, men har flyttet sig, og derved ud- vandsaflejringer, for det meste sand og grus.
videt erosionsrenden. Disse 3 modeller op- Manskelnermellemtotyper,kanalåseogkam-
summerer geologernes nuværende syn på tun- åse. Strø Bjerg nord for Slangerup og Skulde-
neldalenes dannelse. lev ås i Hornsherred er eksempler på åse (Figur
Selvom to af modellerne i figur 13 foreslår, 14).
at erosionen mest foregår ved udløbet fra glet- Når gletsjeren begynder at smelte tilbage i
sjerporten, så er der ikke noget i vejen for, at varmere perioder, bliver den forreste del af den
det også kan foregå inde under gletsjeren. Det til dét, man kalder dødis, dvs. isen bliver lig-
væsentlige er, at tunneldalene er opstået ved gende, og er ikke mere i bevægelse. Smelte-
enproces,derstarterindeundergletsjeren,og vandet løber stadig ud fra den smeltende is og
fortsætter udenfor i dødisområdet. følger lavninger i isen, samt danner kanaler
Undersøgelser af moderne gletsjere viser, med sider af is. Grus og sand aflejres i bunden
at vandet på gletsjeren trænger ned via spræk- af kanalen. Når isen er smeltet helt væk, står
ker på overfladen og smelter sig vej mod bun- grusaflejringernetilbagesomlangstraktemar-
den af gletsjeren. Derefter trænger det ud mod kante bakker, kaldet åse (Figur 11) af kanalty-
randen af gletsjeren, dvs. med en overvejende pen. Strø Bjerg er af kanaltypen.
kursvinkelretpågletsjerranden.Tunneldalene Kamåse har en kerne af moræne, og smel-
forventes derfor også at have en tilsvarende tevandsaflejringerne bøjer sig rundt om moræ-
orientering. Derudover ved vi fra Antarktis, at nekernen.Manforestillersig,atåsenblevdan-
der findes store forekomster af vand under net inde i istunnellen, og at moræneaflejrin-
isen fx. Lake Vodstok, som er på størrelse med gerne har været plastiske (ikke frosne) og er
Sjælland. Nogle af disse søer har varierende blevet presset op i en revne i isen under smel-
vandstand, dvs. vandet fylder dem op og for- tevandsaflejringer. De mindre åse i Farumom-
svinder igen, formodentlig ud gennem istun- rådet er muligvis af kamås-typen, for eksem-
neller. Med andre ord, de nutidige gletsjere vi- pel åsen ved Gedevasebro nær Farum (Figur
ser, at der må flyde vand i bunden af gletsjerne 15).

25