Page 22 - FuresøHistorien, bind 1
P. 22
JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 13 SESS: 18 OUTPUT: Tue Oct 8 12:36:08 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_01
Figur 9. Jyllandsstadialets isfrem-
stød. De sidste to isfremstød Øst-
jyllandsfremstødet og det Baltiske
isfremstød kom fra sydøst og inde-
holder begge overvejende lede-
blokke fra det Baltiske område.
Figur 1- 10. Det er ikke altid muligt
at skelne aflejringerne (tillhorison-
terne) fra de to fremstød fra hinan-
den. Det tredjesidste fremstød,
Hovedfremstødet, som aflejrede
Midtdanske Till, nåede helt over til
det centrale Vestjylland. Bevægel-
sesretningen af denne gletsjer var
fra nordøst og er også betegnet
Nordøstisen i litteraturen. Grafik:
NS.
grafen, har man opsat en stor vandreblok, som Tunneldale
er fundet i kommunen. Den stammer fra Smeltevandet fra gletsjerne løber ned i spræk-
Ålandsøerne (Figur 10), og den er derfor også ker og smelter sig vej ud under isen, hvor der
en ledeblok. dannes istunneller, nær isranden. Vandet lø-
ber ikke konstant, men langsomt og i små
mængder om vinteren, og hurtigt og i store
1.5.4 Smeltevandsaflejringer mængder om sommeren. Det betyder, at som-
Smeltevandet fra en gletsjer løber ud på områ- merens afsmeltningsvand har en større erosi-
det foran isen, og danner floder og søer. Vand, onskraft, og der dannes erosionshuller eller
der løber, har den egenskab, at det kan trans- dale under isen.
portere sand, grus og ler. Vand, der strømmer I Grønland (Figur 12) kender man også
hurtigt, kan transportere selv det grovere ma- pludselige tømninger af isdæmmede søer. Så-
2
teriale. Så snart det begynder at løbe langsom- ledes fandtes der en 15 km stor smelte-
mere, bundfælder først det grovere materiale vandssø ved gletsjeren Narsap Sermia ved
sig, og siden det mere fine af slagsen fx sand Godthåbsfjorden. I 2009 gik der hul på søen,
og ler. Dvs. at vandet sorterer det materiale, og mere end 1000 milliarder liter vand strøm-
det fører med sig. Den slags udfældninger, mede ud i løbet af 48 timer. (Det er 8 gange så
dannet af smeltevandsfloder og i smelte- meget vand som i Furesøen). Det var den tredje
vandssøer, kalder man periglaciale aflejringer. sø på gletsjeren, der tømte vand, inden for få
Hvis floderne breder sig ud og løber i flettede år. Søerne havde en dybde på mellem 30 og
flodløb, danner de store smeltevandssletter, 130 m, med et omtrentligt total volumen på
som fx de der findes i Vestjylland (hederne), og 1800 milliarder liter vand.
som i dag formes foran de store isbræer i Is- Man kalder fænomenet jøkelløb. Ordet
land. Islændingene kalder sådanne smelte- stammer fra islandsk jøkellaub, og betyder
vandssletter for sandur, og dette ord bliver gletsjerafløb. Det beskriver den situation, hvor
også benyttet af geologerne. smeltevand pludselig begynder at strømme ud
22