Page 18 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 9 SESS: 18 OUTPUT: Tue Oct 8 12:36:08 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_01

den lokale geologi. I Danmark var det blandt europa har i den periode været varmt, så der er
andet geologen N. V. Ussing (1864 – 1911) andre faktorer, der spiller ind. Det kunne Mi-
som adopterede istidsteorien. Han og ligesin- lankovitch ikke forklare i 1930, men vi ved i
dede geologer beskrev i deres klassiske af- dag, at fordelingen af land, bjerge og hav også
handlinger Danmarks istidsaflejringer. spiller ind, når vi skal forklare klimaet. Konti-
Der er blevet fremsat flere teorier om, hvor- nenterne består som bekendt af granit eller
for jorden blev udsat for istider. Den mest ac- gnejs, som er en del af jordens skorpe. Det fæ-
cepterede er vel nok den teori, som jugoslaven nomen, man kalder pladetektonik eller konti-
Milutin Milankovitch fremsatte i 1930. Han nentaldriften, betyder, at kontinenterne flyder
mente, at det er jordbanens form, såvel som rundt oven på den dybereliggende kappe, som
jordaksens position, der varierer og forårsager er blødere i substansen, lig en meget sejtfly-
variationer i jordens klima. Jordbanen omkring dende væske. Når kontinenterne flytter sig
solen er ikke regelret cirkulær, men oval (egl. bliver fordelingen mellem hav og land ander-
ellipsoide). Når banen er mest cirkulær, er jor- ledes, og når de støder sammen, opstår der
den i gennemsnit nærmere solen (klimaet var- bjerge. Således opstod Alperne i perioden fra
mere), men når den er mere oval, vil jorden Oligocæntiden og til nu. Det hav, der lå i Mel-
være lidt længere væk (klimaet koldere). Man lemeuropa forsvandt. Alperne influerer på
kalder dette fænomen, at jordbanens excentri- varmluftstrømningerne fra syd. Derfor må
citet varierer, og Milankovitch fandt ud af, at kombinationen af Milankovitch’s astronomi-
variationen har en periode på 96.000 år. Jord- ske klimaeffekt og den nuværende fordeling
o
aksen danner en vinkel på 66.5 med jordba- af land og hav være grunden til, at vi fik ned-
nens plan. Denne vinkel varierer mellem 65,5 o isninger i Nordeuropa i de sidste tre millioner
o
og 67,9 . Variationsperioden er 41.000 år. Når år.
vinklen er mindst, hælder jorden mere ind mod
solen, og modtager derfor mere indstråling.
Endelig kan man opfatte jorden som en snur- 1.4.1 Glacial stratigrafi i
Furesøområdet
retop.Ensnurretopsaksepegersomregelikke
i samme retning hele tiden, men beskriver en Et af målene med en geologisk undersøgelse
kegle i rummet. Variationerne har en periode af et område er at forsøge at give en kronolo-
på21.000år.Forøjeblikketpegerjordensakse gisk beskrivelse af de processer, der har ført til
mod Nordstjernen, men om 10.000 år vil den de aflejringer og strukturer, som findes i et om-
pege i en anden retning, nemlig mod stjernen råde. En sådan tidsbestemt rækkefølge omta-
Vega i Lyren. Milankovitch beregnede effekten les af geologerne som stratigrafi. Ordet kom-
af disse tre fænomener, og de kuldeperioder, mer fra græsk og betyder lagbeskrivelse (stra-
han derved fandt frem til, svarer stort set til de tos = lag; grafos = beskrivelse).
kendte istider og mellemistider. Eksempelvis Man har fundet tegn på, at der i Kvartærti-
kan effekten af Melankovitch-cyklerne betyde den, dvs. de sidste 2.7 millioner år, har været
o
ca. 4 koldere gennemsnitstemperatur på vo- mindst 6 istider, adskilt af perioder med var-
res breddegrader, nok til at det har en væsent- mere klima, hvoraf vi i Danmark har fundet re-
lig betydning. Der er blot det problem med ster af de sidste 4, Menap-, Elster-, Saale- og
Milankovitch’s teori, at den sidste kølige peri- Weichelistiderne. De kendes dog kun fra Vest-
ode før Kvartærtiden, var i Oligocæntiden, for jylland. I det østlige Danmark er det kun de sid-
ca. 25 millioner år siden. Hvorfor var der ingen ste to istider, Saale og Weichel, der har efter-
kuldeperioder ind imellem? Klimaet her i Nord- ladt sig spor.

18