Page 145 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 96 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 15:06:14 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

Figur 106. Rekonstruerede huse fra yngre germansk jernalder med overdækkede hegn, de såkaldte »cykelskure«.
Hjembæk jernaldercenter nær Ribe. Foto: NBT.

ubestemmelige jerngenstande og en hvæsse- vene, men alligevel finder man meget rige fund
sten til slibning af knive og sakse. Gravanlæg- fra perioden. Eksempler herpå er de to guld-
get og hvæssestenen sandsynliggør, at gra- horn fra Gallehus i Sønderjylland. Ved Hove
vene hører til den yngste af gårdene, og såle- Mølle ved Smørum er fundet et pragtspænde
des har været familiens gravplads anlagt på (fibel) af forgyldt sølv (figur 107), og på den tid-
bakkeskråningen lige syd for bebyggelsen. ligereomtaltekultpladsvedLærkefrydnærJør-
Gravene fortæller ikke meget om de døde, og lunde, er der 1817 fundet fire såkaldte guld-
dererikkelængeretaleomdetfornemmegrav- brakteater med motiver fra asatroen, blandt
25
udstyr, vi finder i den forrige periodes grave. andet Odin til hest (figur 108) .
Dette betyder ikke, at man er blevet fattigere Et tilbageblik gennem oldtiden fortæller, at
på Furesøegnen, og at den rige elite er forsvun- der helt tilbage fra den sidste del af bonde-
det. Det er almindeligt i germansk jernalder, at stenalderen op gennem bronzealderen samt i
beholde de gode ting og lade dem gå i arv i ste- jernalderen, var bebyggelse langs Vandskels-
det for at lade genstandene følge de døde. vejen, og allerede i ældre bronzealder afspej-
Dette forhold antyder, at der er sket en udvik- ler fundene, at der er rige gårde på egnen. Med
ling i jernaldersamfundet, hvor det at arve jord andre ord har Furesøegnen været et godt sted
og ejendom er blevet almindeligt. Slægten og at bo med mange resurser for beboerne og det
familien var nu en etableret del af samfundet. i en sådan grad, at landbruget kunne skabe et
De døde fik ikke deres rigdom med i gra- stort overskud i samfundet.

145