Page 150 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 101 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 15:13:56 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

hvordan de politiske forhold var hjemme i det, Der er derfor ingen tvivl om, at kristendommen
som første gang blev kaldt Danmark i Alfred fra begyndelsen af 800-tallet langsomt sivede
den Stores geografiske tillæg til Orosius-over- mod nord. Ifølge den senere saksiske histori-
sættelsen fra 890’erne. Kilden var den nord- ker, Widukind, blev Kristus accepteret som en
norske købmand, Ottar, som fortalte, at da- afmangeguderafNordensindbyggere–devar
nerne boede i Sydvestsverige og på øerne. ikke monoteister, som de kristne.
Anglerne havde boet nord for Hedeby, men Også den nordiske kultur blev påvirket af
ifølge den uklare beskrivelse boede sydda- den renæssance, som udviklede sig ved Karl
nerne nu her. Dette harmonerer med, at da- den Stores hof og fortsatte i England. Mange
nerne fra 500-tallet bliver nævnt sydpå efter elementer i den gådefulde og sofistikerede
angelsaksernes immigration til England. God- digtekunst,somviidagkunkenderfradenold-
fredssønnerregerededaogsåifølgefrankerne islandske litteratur og Rökstenen, kan spores
fra Danevirke helt op til Vestfold i Norge, men tilbage til miljøet omkring Karl og hoffets en-
på andre tidspunkter synes landet opdelt i gelske lærer, Alcuin, hvorfra kulturen siden
32
flere riger. I Saxos og en del af sagaernes sagn bredte sig til England . Den anvendte talsym-
synes det gamle vadested ved Lejre at være bolik i Harald Blåtands bygningsværker bærer
centrum, men dette billede er diffust og mani- præg af samme tankegang. Desværre er litte-
puleret. Dog afslører arkæologien nu et konge- raturen nedskrevet senere af kristne, idet man
center i Lejre fra 500-tallet, som i 8-900-tallet i Norden fortsat brugte runerne. Meget har nok
havde udviklet sig til et kultisk center, som si- været skrevet på træ, som runerne var ideelle
den nævnes af Thietmar. Meget peger på om- til, men i dag kender vi stort set kun kortfat-
rejsende konger med flere sjællandske centre, tede notitser ridset ind i holdbare, men svært
30
fx ved Tissø . Derimod er det endnu ikke på- forarbejdelige materialer som sten.
vist, om jyske Jelling var mere end en kortvarig Formelt skiftede Danmark til kristendom-
prestigemarkeringfraHaraldBlåtandsside.En men omkring 965, men Hvidernes stor-
nærliggende tolkning kan være, at Danmark mandslægt blev først døbt langt oppe i 1000-
bestod af flere lande med hver sin konge, hvor tallet, så reelt varede processen flere hun-
man til tider valgte eller underkastede sig en af drede år. Skiftet blev markeret med Harald Blå-
dem som fælles leder. tands store Jellingsten (figur 114), hvor han, i
Ærkebispen for Hamburg-Bremen, Rim- fortidens runer, pralede med, at han samlede
bert, fortalte, at Hedebys danske magthavere i Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.
perioder accepterede kristne frankiske missi- På mange måder er denne sten fra omkring
31
onærer som hans forgænger Ansgar . Denne 965 en milepæl i Danmarks historie, men Ha-
kom til Danmark i 826 og missionerede gen- rald Blåtand, søn af Gorm, er stadig en gåde for
nem de næste 30 år periodisk i Norden. Om os.
menigheden først og fremmest bestod af køb- Haralds accept af kristendommen som of-
mænd på de handelspladser, hvor han fik lov ficiel religion var helt klart fremprovokeret af
atopføresinekirker,varRimbertmeretavsom. et stigende pres sydfra. Her voksede det nye
Enkelte medlemmer af Godfreds danske kon- tysk-romerske kejserrige frem under ledelse af
geslægt lod sig dog under alle omstændighe- Otto II, men Harald gik overmodigt ind i Tysk-
der døbe for at få kejserens støtte i kampen om land ved Ottos død. Straffen blev, at Ottos søn
tronen. Også den danske kong Guðrum i East indtog Haralds handelsplads, Hedeby. Dette
Anglia lod sig døbe omkring 880 efter et forlig alvorlige prestigetab fik åbenbart Harald til at
om Danelagens grænser medAlfred den Store. kompensere med en række imponerende byg-

150