Page 149 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 100 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 15:06:14 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

Figur 112. En pragtøkse med sølvindlæg fra en høvdin-
ge- eller krigergrav. Kampøksen var et af vikingekriger-
nes foretrukne våben. Nationalmuseet. Foto: NBT.

rede i 860’erne etablerede »hæren« danske
kongeriger på østkysten af England under
dansk lov og beskatning – Danelagen – og ef-
ter et stort nederlag i Tyskland gik den sidste
del af »hæren« i land i England, hvor den oplø-
stes i 896. Det er, hvad vi ved fra de engelske, Figur 113. Medvirkende til vikingernes succes var deres
28
tyske og frankiske annaler , som afløste de lette, sødygtige skibe, som kunne sejle i lavvandede
kejserlige frankiske annaler efter kejserrigets områder og som kunne krydse oceanerne. Foto: Vikin-
geskibsmuseet, Roskilde.
opsplitningi843.Wessex-kongerneovervandt
i 917 de danske konger i England, men da
29
havde mange af vikingerne for længst bosat lige Germains mirakler , der i lighed med et
sig fast. De kongelige danske slægtsgrenes par andre samtidige værker fortæller, at lede-
skæbne har man endnu ikke kunnet udrede. ren af Paris’belejring i 845, muligvis sagnkon-
Umiddelbart synes dette at stride mod ar- gen Regnar Lodbrog, vendte hjem med byttet
kæologiens fredelige billede af dagligdagen, til kong Horik (Godfreds søn Erik I) og døde, da
hvor vikingetidens nordboer i stor stil hand- flåden blev angrebet af sot.
lede med omverdenen – med danske Hedeby, Medvirkende til udviklingen var vikingeti-
svenske Birka og norske Skiringssal som vig- dens lette, sødygtige skibe (figur 113), som
tige internationale centrer. Sammenligner vi både kunne gøre landgang i lavvandede far-
med folkevandringstidens plyndrings- og tri- vande og krydse oceanerne. De bragte både vi-
butpraksis i de romerske grænseegne, er der kinger og handelsmænd vidt omkring – mod
imidlertid ikke noget selvmodsigende i forhol- vest til Irland, Island, Grønland og Amerika,
dene i vikingetiden. mod syd til Middelhavet og mod øst til Ukra-
Vi skal måske forestille os fredhellige han- ine, Sortehavet og Konstantinopel, hvor vikin-
delspladserunderkongeligbeskyttelseogsej- gerne endda optrådte i den byzantinske kej-
lende købmænd, der betalte beskyttelses- sers garde – de såkaldte væringer.
penge – et system som går glimrende i spænd Vikingetiden er meget forståeligt et kapitel
med plyndrende vikinger, der er under en vis i nordisk historie, som stadig er i stand til at
kontrol. At vikingerne havde forbindelse med fængsle og imponere ude i verden.
kongemagten, indikeres da også af »Den hel- Vi har stort set ingen historiske kilder om,

149