Page 141 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 92 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 15:06:14 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

Figur 102. Udgravningen af det romerske glas. Under den gule målestok anes den aflange mørkfarvede jord, som
antyder resterne af en trækiste, fremstillet af en træstamme. Udgraveren ved endnu ikke at glasset vil blive fundet få
minutter efter at billedet blev taget. Foto: NBT

man næppe, men den var gode til at holde hu- Andre forhold som definerer et rigdom-
sene og kornbeholdningerne fri for mus. scenter ud over rige bebyggelser og kontrol-
mulighederne er aktivitetscentre med værk-
stedsområder, handelspladser og centre, hvor
2.5.19 Furesøområdet i et regionalt der foregik religiøse aktiviteter.
perspektiv i romersk jernalder Nær Furesøområdet er der ved Hørup fun-
De mange fornemme gravfund med romerske det en stor værkstedsplads, og ved Lærkefryd
importgenstande, en guldring og ikke mindst er indkredset et område, hvor man har prakti-
det østromerske glas, en rosetfibel med runer seret religiøse aktiviteter. Begge lokaliteter
og en alliancering af guld indikerer alt sam- ligger i nærheden af Jørlunde. En egentlig han-
men, at der boede et hierarki af rige og magt- delsplads har man endnu ikke fundet, men
fulde mennesker på Furesøegnen. Den tids handel kan have fundet sted på værksteds-
elite boede i store huse og udøvede herfra pladsen ved Hørup. Slår man en cirkel med
magten over vigtige og strategiske vejstrøg, centrum i Lærkefryd og med en radius på 12
som fx Vandskelsvejen og vadestedet ved pas- km, vil alle de nævnte områder herunder Fure-
14
sagen af Farum Sø . Furesøegnens naboom- søegnen ligge inden for cirklen. 25
råder: Ganløse, Jørlunde, Søsum og Stenløse Tolkningen af dette billede er på det fore-
udviser ligeledes mange fund fra romertiden. liggende arkæologiske grundlag og viden føl-
Her har også boet rige familier. gende: Hele egnens bebyggelse var karakteri-

141