Page 85 - Ubudne gæster

Birthe og Børge ved kaninburene. Foto: Privateje.

Før krigen har Lises mor strikket lange halstørklæder til Lises far og brødre.
Dem får de på, viklet rundt om hele overkroppen. Senere bliver de hyl det op, og
der bliver strikket strømper af dem. Der er jo også tøjmærker.
30
I Oles Jacobsens hjem består tøjet under krigen til at begynde med af rester, som
bliver syet om i de mest smarte faconer, men det ebber også ud efterhånden. Og til
sidst så kan man kun få maximaltøj som kommer i slutningen af krigen. Det er
rigtig uld, men det er lavet af gamle tæpper og alt muligt andet forskelligt uldtøj,
som er kradset op. Det er så gammelt, at det er ligesom vat. I regnvejr er det ikke
særlig godt. Regeringen har sat prisen, derfor hedder det maximaltøj. Han får et
sæt. Det er ca. 100 kr. for sådan et sæt med vest til. Han har et gammelt sæt lig gen­
de fra 1935 og får det syet til en cottoncoat. Det er gevaldig smart; han ligner
nær mest Humphrey Bogart. Ole Jacobsen er omkring 20 år på det tidspunkt. En­
gang sidst på krigen er han og hans far heldige at få nogle frakker i en forretning.
De er hvide og lavet af noget faldskærmsstof som man havde fået et eller andet
sted fra – og de er altså gode. 31
Hjemme hos Heinrich Werther er det værste rationeringen af arbejdstøj. Til ti­
der ligner de bumser alle sammen til hverdag. Svend Nielsen, som arbejder på
32
flyvepladsen, har fået skaffet sig en særlig overall, der er foret og et par store træ­
sko støvler godt med halmviske i, så han klarer vinteren uden at fryse ihjel.
33

83