Page 86 - Ubudne gæster

Brændsel

3 iskolde krigsvintre
Skovløber Heinrich Werther, som med sin familie bor i Skovhus i Nørre sko ven,
oplever sin værste tid i skoven i de 3 iskolde krigsvintre 1940­41­42. De er så for­
bandede, at de, der arbejder i skoven, er revnende ligeglade med tyskernes tilste­
de værelse, bare de selv overlever. I de 3 vintre ligger der gennemsnitlig 60 – 80
cm sne overalt. Frosten bider i månedsvis mellem 20 og 30 minusgrader, og kulde­
re kor den kommer den 26.1.1942 og er på ­31,5˚.
Dyr og fugle lider selvfølgelig ubeskriveligt, og mange bukker under. Sko vens folk
prøver, så godt de kan, at råde bod herpå. Nogle bønder i Værløse og Farum er så
uheldige, at nogle af deres kartoffelkuler bundfryser i den hårde kul de. Skoven køber
kartoflerne og nogle frosne kålrabi og får dem bragt hjem. I de 3 vintre bliver det en
fast regel, at Heinrich Werther og hans kollega stopper deres arbejde i skoven kl.
15.30. Så er det hjem og få en kop erstatningskaffe og dernæst ud i vaskehuset, hvor
der er cementgulv. Så knuser de de stenfrosne kartofler og kålrabi med en ”jomfru”
(det er en huggeblok hvor der er sømmet en tværpind på til at løfte med). De fylder
så foderet i sække og traver rundt til foderpladserne. Bå de tyskerne og de danske
modstandsfolk bruger Nørreskoven til at holde øvelser i. På sine aftenture for at
fodre dyrene hører Werther ofte et knald som fra et gevær. Mange gange hopper han
½ m op i vejret, når det sker lige ved siden af. Men lyden kommer fra et bøgetræ der
slår en revne fra top til rod – man kalder det en frost sprængning. Efter sådan en tur er
det dejligt at komme hjem i varmen og få noget at spise. Og én ting mangler de aldrig,
og det er varme. Der kommer ofte venner og familie til dem. De fryder sig ved at
opholde sig en hel dag eller en hel aften i en opvarmet lejlighed. 34
Aase er 7, og Lynge er 8 år, da de i vinteren 1943 – 44 får deres livs første vin­
terferie.
Og grunden er, at i skolen bliver bygningerne for de yngste og yngre elever
opvarmet med kakkelovn og brænde (…) På et tidspunkt slipper skolens brænde­
beholdning op. Juhuu! Børnene får en uge fri fra skole og mødes i stedet med
slæder og kælke på Hejrebakken. De kælker ned ad bakken og ud over Balle-
rupvej. Trafikken behøver de ikke være bange for, for der er stort set ingen. Benzin
kan man jo ikke få, så en bil er lidt af et særsyn.
Aase deler værelse med to af sine søstre – et værelse, som ikke kan opvar mes.
Denne vinter er kulden så hård at deres ånde fryser til is om natten på dynen foran

84