Page 89 - Ubudne gæster

Ole Jacobsen forklarer tålmodigt og meget malende, hvordan æltevognen fun-
gerer: Ja, der er altså 2 hjul på, og så er der en kasse der har form som en gam­
meldags vuggemaskine, som der også er på museet; noget i den retning bare i stor
størrelse. Og så går akslen igennem den der kasse, og så er der nogle knive, der
sid der derinde. Og så kommer man det tørvejord derop i – det er ikke jord, men
rester fra gamle skove – og så et bestemt antal vand i. Så kører man et bestemt
styk ke (vej) ud til et træ og tilbage igen. Man trækker splitten ud, og vælter det
hele ud og så er det en hel lind grød. Man hælder det over i en form. Når man
kommer til bage, efter der er gået en lille halv time, så kan man flytte den ramme
(= form) og lægge ud ved siden af. Tørvene flyder sammen, men ikke mere end at
når de er tør re, så skiller de sig ad på det samme sted, for alle de fibre de er brudt.
Man sætter det op i toppe. Det er det der hedder æltetørv.
40
Jens Jepsen har en søn der bliver født i 1940. De fyrer med tørv, og det er ikke
altid lige rationelt. Og der går man på det sorte marked og får koksmærker i stedet
for. Har man lidt sul med, så kan man sagtens. 41
Kaj Øgaard Sørensen skriver i sin avis, Hareskov-Værløse Avis, ”Kajs Avis” i
folkemunde, om besættelsesårene: Tørv bliver i krigsårene fremstillet på forskel­
lig måde. Der er 3 slags tørv: 1. Æltetørv. 2. Pressetørv. 3. Skæretørv.

1. Æltetørv er det, som Ole Jacobsen beskriver ovenfor.

2 Pressetørv. Her bliver tørvemassen æltet lidt og ellers presset gennem en form,
hvorefter massen bliver skudt ud på brædder. Brædderne bliver læsset på
vogne med hylder og kørt ud på tørremarken. Her vender man brædderne og
slår tør ve kassen ud på marken til tørring.

3. Skæretørv. Det er, når der er en svampet mose. Så træder man en spade ned
i tørvejorden og trækker en ”ramme” tørv op, tipper den rundt på jor den og
hak ker den i passende stykker, hvorefter sol og vind ordner resten. 42

Hos Pouls familie i Ll. Værløse laver de selv tørv, stakker dem op derude, hvor de
tørrer, bagefter bliver de kørt hjem. 43
Edith Jensen arbejder en tid i en tørvemose, de stakker tørv op i lange, lige
rækker, så de kan stå og tørre i solen – man kan ikke få andet brændsel. Det er
ret strengt at gå sådan bøjet en hel dag, man kan næsten ikke rette sig ud igen om
afte nen. 44

87