Page 79 - Ubudne gæster

Heinrich Werthers familie har nogle gode venner i (Lille) Værløse, hos dem køber
de mælk ved stalddøren og af og til en gris. De har selv høns, så de klarer sig fint. 6
Grethe er gårdmandsdatter i Kirke Værløse, og de har jo køer, høns og kani ner,
men der kommer en ung mand og sælger rationeringsmærker, mest sukker. De
sælger af og til æg til tyskerne på flyvestationen – de spiser æggene rå. Man ser
Gre the for sig, mens hun står og glor på de tyske soldater, der slår æggene ud og
slu ger dem med det samme! 7
Sukker er også en mangelvare på Paradisgaarden, hvor gårdmandsdatteren Inge
Olsen bor: I syltetiden sylter de, til der ikke er mere sukker. Dér har man til-
syneladende ikke mulighed for at købe ekstra sukkermærker. Man er selvforsynen-
de; dyrene får, hvad de skal have: Man dyrker jo også korn. Mangler man kakao,
må man nøjes med erstatningsproduktet ”Sanade”. 8
Ja, sukkerrationeringen griber ind i hverdagen. Det gælder også for Gerda Ol-
sen og de andre elever på Kollekolle. Man frådser først på måneden med ægge­
snaps for så senere hen at måtte ”låne” hos dem, der forstår at holde måde. Efter
fyraften besøger de ”Husene” ved vejen mod Værløse. Der møder de altid gæst­
frihed, og ”kanden” bliver varmet og snakken går lystigt. Dér passer det gamle
ord: ”Hvor der er hjerterum er der også husrum”, for de er tit mange. 9
Hos Peter har de en stor have, hvor hans mor dyrker grøntsager og kartofler. De
har også hønsehus og de har altid en gris eller to gående. 10
Hjemme hos Edith Jensen får de ikke meget hos slagteren. De kommer hav re­
gryn i farsen så der bliver lidt flere frikadeller ud af det. Men der er mere fisk. De
får fiskefrikadeller meget tit. Resten af livet har hun ikke brudt sig ret meget om
fiskefrikadeller! En dag serverer moren dejlige, møre bøffer. Faren nyder dem!
Det havde han nok ikke gjort, hvis han havde vidst, at det var tun-bøffer. Selleri-
bøf er også på menuen.
De får altid 2 retter. Andenretten er om sommeren rabarbergrød eller anden
frugtgrød. Om vinteren er det vandgrød, risengrød eller kærnemælkssuppe med
tve bakker. De sulter ikke, men der er ikke så meget kød. Hos en slagter i Buddinge
kan man sommetider få noget hestekød.

Tvangsunderlagt med brødkorn og foder
Krigen betyder ikke meget for arbejdet på gårdene. Det bliver dog noget begræn­
set, da den enkelte landmand bliver tvangsunderlagt med brødkorn, som skal afle­

77