Page 77 - Ubudne gæster
P. 77
Hverdag
Af Ebbe Hertel
Hvordan klarer man sig i hverdagen under den tyske besættelse? I de ”fem forban-
dede år.” 1
Mange af dem, der var voksne og gamle under den tyske besættelse, er des-
vær re døde. Men her kommer udsagn fra børn, unge og børnefamilier, som har
op le vet besættelsen i Værløse. Hvor forbandede var årene fra 1940 til 1945 for
dem?
Når vi skal se på hverdagslivet i Værløse under besættelsen, må vi gøre os
klart, at der selvfølgelig er mange fællestræk, men på trods af dette lever man
alli gevel forskelligt fra familie til familie. For ikke at komme til at generalisere
for me get, har vi valgt at bygge skildringen af hverdagen på mange citater. De er
pluk ket ud af flere længere samtaler og interviews og grupperet i forskellige
emne grupper.
Fødevarer
De sulter ikke, men der er ikke så meget kød
Gunhild mener at alle har gris i baghaven. Og de laver henkogt kød. Man bliver jo
træt af al den saltmad. Hendes egen farmor bor på Nybølle Vandværk, hvor Gun-
2
hilds familie har en gris gående. Når der bliver slagtet, arbejder Gunhilds mor og
farmor i et par dage med at lave medisterpølse, blodpølse, finker osv. Meget kød
må nedsaltes i store sulekar for at kunne holde sig. De får fat i nogle henkognings
glas og henkoger nogle stege så de senere kan steges som flæskesteg – det er læk
kert. Det er for øvrigt strengt forbudt private at holde gris. Hjemtransporten fra
Ny bølle er streng. Den foregår på tungt læssede cykler, hvor man beder til, at man
ikke møder nogen tyske vejspærringer.
Hjemme hos Kurt får de under krigen flere høns og dermed flere æg, og i
mange år har de stort kaninhold. Kaninerne bliver spist, mens deres skind bliver
anvendt til at holde kulden stangen om vinteren. Sammen med genboen, Johan
nes Olsen fra Morvilles Minde, får de installeret en gris i udhuset. Den lever
stort set af levninger fra køkkenet. Kort før jul kommer slagteren for at gøre sit
arbejde.
75