Page 26 - Ubudne gæster
P. 26

Selv havde han oplevet bombardementet fra første parket, for seminariet var
               næsten nabo til flyvepladsen, og han var vågnet ved halvseks-tiden om mor ge nen
               af motorlarmen. Beskydningen betød, at hele Seminariet var efter haan den kom­
               met paa Benene. Nogle betragtede Flyverne ude fra Gaarden, men de fleste af os
               stod inde i Gangen og betragtede dem og deres ”Æglæg ning”. Der kredsede 7­8
               tomo torers Dorniermaskiner rundt om Flyvelejren mange Gange og gav den Sal­
               ve paa Salve, medens der næsten ikke svaredes dernedefra. – M. og jeg løb senere
               op i Na tur historieklassen, hvorfra vi hav de en glimrende Udsigt ud over Pladsen

               og An gre bet. For os saa det ud, som om de tre Hangarer, der er nærmest Bringe
               var skudt i Brand. Senere viste det sig dog at være de Jagere, der stod udenfor. Alt
               der nede var nemlig i Løbet af i Gaar Aftes og Nat blevet gjort klar til at forlade
               Lej ren. 6
                 En anden seminarieelev, Kaj Kongshøj, havde mareridt om maskingeværer og
               krig, inden han vågnede svedig og med hamrende hjerte på et pensionat ved Jon -
               strupvang:
                 Nu var krigen her. Lige uden for vores egen dør, men ingen af os ville rigtig tro
               på det. I meget nødtørftig påklædning styrtede vi ud til en nærlig gende høj, hvor ­
               fra vi havde udsyn over seminariet og sletten, hvor den mili tære flyveplads lå. I det
               samme kom de, en mindre formation af tyske krigs fly, vistnok de såkaldte ”Stu ­
               kas”. Det var anden angrebsbølge, og vi kunne høre deres maskinkanoner og
               følge lyssporprojektilerne, der tydeligt nåede deres mål et sted ude på flyveplad­
               sen. Der kom røg fra et hjørne af pladsen. Nogle af os mente at kunne høre lyden
               af et dansk maskingevær derude fra. Uanfægtet afgav de tyske fly, hvor vi tydeligt
               kunne se ”jernkorset” på si den, deres kanonsalver, drejede af og forsvandt mod
               sydøst ind mod Køben havn. 7
                 En tredje seminarieelev, Knud Brøns, havde tit skudt – de dengang lovlige –
               store kanonslag af, men de brag, der tidligt om morgenen 9. april rev os ud af
               vo res søde slummer, fik mig til at tro, at huset var ved at falde sammen. I løbet af
               få sekun der var alle på ”Borgen” ude på gårdspladsen kun iført det allernød­
               tørftigste – bukser, skjorte og sko. Det gik hurtigt op for os, hvad det var, der
               skete – Vær lø se flyveplads blev bombet! Tyske militærfly strøg lige hen over vore
               hoveder. Nu var det om at komme af vejen – næsten alle for af sted ud i Jonstrup
               Vang, skoven, som lå lige ved siden af seminariet. Han fulgtes så med en kamme-
               rat for at se nær me re på, hvad der foregik: Det var et sørgeligt syn, der mødte vore



               24
   21   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31