Page 26 - Ubudne gæster
P. 26
Selv havde han oplevet bombardementet fra første parket, for seminariet var
næsten nabo til flyvepladsen, og han var vågnet ved halvseks-tiden om mor ge nen
af motorlarmen. Beskydningen betød, at hele Seminariet var efter haan den kom
met paa Benene. Nogle betragtede Flyverne ude fra Gaarden, men de fleste af os
stod inde i Gangen og betragtede dem og deres ”Æglæg ning”. Der kredsede 78
tomo torers Dorniermaskiner rundt om Flyvelejren mange Gange og gav den Sal
ve paa Salve, medens der næsten ikke svaredes dernedefra. – M. og jeg løb senere
op i Na tur historieklassen, hvorfra vi hav de en glimrende Udsigt ud over Pladsen
og An gre bet. For os saa det ud, som om de tre Hangarer, der er nærmest Bringe
var skudt i Brand. Senere viste det sig dog at være de Jagere, der stod udenfor. Alt
der nede var nemlig i Løbet af i Gaar Aftes og Nat blevet gjort klar til at forlade
Lej ren. 6
En anden seminarieelev, Kaj Kongshøj, havde mareridt om maskingeværer og
krig, inden han vågnede svedig og med hamrende hjerte på et pensionat ved Jon -
strupvang:
Nu var krigen her. Lige uden for vores egen dør, men ingen af os ville rigtig tro
på det. I meget nødtørftig påklædning styrtede vi ud til en nærlig gende høj, hvor
fra vi havde udsyn over seminariet og sletten, hvor den mili tære flyveplads lå. I det
samme kom de, en mindre formation af tyske krigs fly, vistnok de såkaldte ”Stu
kas”. Det var anden angrebsbølge, og vi kunne høre deres maskinkanoner og
følge lyssporprojektilerne, der tydeligt nåede deres mål et sted ude på flyveplad
sen. Der kom røg fra et hjørne af pladsen. Nogle af os mente at kunne høre lyden
af et dansk maskingevær derude fra. Uanfægtet afgav de tyske fly, hvor vi tydeligt
kunne se ”jernkorset” på si den, deres kanonsalver, drejede af og forsvandt mod
sydøst ind mod Køben havn. 7
En tredje seminarieelev, Knud Brøns, havde tit skudt – de dengang lovlige –
store kanonslag af, men de brag, der tidligt om morgenen 9. april rev os ud af
vo res søde slummer, fik mig til at tro, at huset var ved at falde sammen. I løbet af
få sekun der var alle på ”Borgen” ude på gårdspladsen kun iført det allernød
tørftigste – bukser, skjorte og sko. Det gik hurtigt op for os, hvad det var, der
skete – Vær lø se flyveplads blev bombet! Tyske militærfly strøg lige hen over vore
hoveder. Nu var det om at komme af vejen – næsten alle for af sted ud i Jonstrup
Vang, skoven, som lå lige ved siden af seminariet. Han fulgtes så med en kamme-
rat for at se nær me re på, hvad der foregik: Det var et sørgeligt syn, der mødte vore
24