Page 29 - Ubudne gæster

Svend Nielsen var en måned forinden blevet ansat i Værløselejren som ar-
bejdsmand. Han opdagede, at der skete noget helt forkert på den nærliggende fly-
veplads:
Den 9. april blev vi vækket om morgenen ved, at flyverne brummede. Vi skul le ud
og se, hvad det var, og så var der ved Fiskebækvej lige ved viaduk ten, der var lavet
en høj, og der kunne vi se maskinerne dykke ned over fly ve pladsen, så vi var me get
nervøse, hvad vi skulle foretage os. Men altså, jeg tror allerede, vi havde få et åbnet
for radioen og fået nogle af kongens meddelelser, så vi gik på arbejde op pe i lejren.
Jeg havde været der en må neds tid. I løbet af formiddagen blev vi kaldt op til hoved­
bygningen, der stod vi så alle os ansatte, kommandanten holdt et fore drag. Vi skulle
bare lade som ingenting og passe vores arbejde, og så blev det dan ske flag strøget
og det tyske sat op. Men det fløj ned igen, og de måtte atter sætte det op. 13
Jørgen Prior, som boede i Hareskovby på Gasværket, hørte også angrebet på
Værløse Flyveplads:
Jeg var lige blevet konfirmeret, og to dage senere kom besættelsen. Der er stor
panik, vi kan jo høre flyverne, der kommer strygende lavt hen over Gas værket og
min far, der var bestyrer, han var jo bange for, at de skulle bom be. Vi fældede et
par træer i skoven og camouflerede gasbeholderen, den blev malet alle mulige
mær kelige farver, den har sikkert strålet langt væk. Jeg kan huske drønene fra de
fly, der havde stået på jorden oppe i Værløse. De stod med en bombe under vinger­
ne, de blev skudt i brand og bomberne gik af, det kunne høres langt væk. 14
Heinrich Werther, skovløberen i Nørreskov, vågnede også ved larmen:
Vi boede midt i en skov, nemlig Skovhuset i Nørreskov, og tidligt om morge nen
vågnede vi ved skyderiet og en mægtig røgsøjle op over lejren. Så kom der 16
maskiner, og jeg sagde til min kone: ”Den er sgu gal i højre, den der,” for det var
tyskere. Så ilede vi ind og åbnede for radioen, og så hørte vi denne remse: ”Ty­
sker ne har til dags morgen osv.”Jeg tænkte, tak, hvad sker der nu, men der skete

ikke så meget. 15
Senere på dagen nede ved Paradisgaarden kom to tyske soldater gående, og de
satte sig på bænken udenfor gården. Moderen gik straks ud og sagde: ”Herut”! Det
blev forstået – soldaterne fjernede sig med det samme – og senere så man ikke
meget til tyske soldater på gården, har Inge Olsen, en af døtrene på gården, for-
talt. Inde på flyvepladsen kom angrebet vel knapt så uventet, men var til gengæld
16
et drama på liv og død.

27