Page 24 - Ubudne gæster
P. 24

det storslaaet og betagende at se paa. Det var blikstille og meget klart, saa Røgen
               fra de brændende Maskiner, 10 i alt stod som leven de Søjler lige op i Luften, højt
               højt op, det kunne ses viden om, og hver Gang en Benzintank eksploderede, stod
               en Ildsøjle op mod den klare isblaa Himmel. Længe efter, at Ilden var uddød
               kunne vi høre Ammunitionen futte af mellem Vragene. 2
                 I Danmark er den 9. april mejslet ind i erindringen hos alle, der var gamle nok
               til at fatte, hvad der skete. Samtlige kan huske, hvordan de oplevede den mor gen,
               selv om de ikke – som Tove Olsen og hendes familie – så sceneriet udspille sig
               foran stuevinduerne. Frida, der blev vækket ved søsterens råb, har også ned skre -
               vet en beretning af, hvad hun så:
                 Vi for alle 3 ud af sengene og fik tøj på. Nu så og hørte vi de tyske maski ner
               komme drønende ned over flyvepladsen, alt imens de skød på vore dan ske fly, som
               stod opstillet på rad og række, klar til at gå på vingerne. Et af de danske fly kom i
               luften, men det blev omgående skudt ned og brændte op. Begge flyverne omkom.
               Den ene af dem havde forsøgt at springe ud med faldskærm, men det mislykkedes.
               Min far løb straks over på marken for at se, om han kunne hjælpe med noget, men
               der var intet at gøre, de to flyvere var døde. Min far kom tilbage med 2 splinter af
               propellen fra den nedskudte maskine. Dengang var flypropeller lavet af træ og
               ikke som nu af metal. (…) Vi havde efter den tids forhold ret mange køer – en 25­
               30 stks. Det betød jo også, at der kom en stor møgbunke, og da det ikke længere
               kunne være bag stalden, blev det kørt ud på marken – som lå over mod flyveplad­
               sen – i en meget stor bunke. Denne møgbunke havde de tyske flyvere kik på – de
               må have tro et, at den skjulte farlige ting: – for hver gang de kom i et angreb mod
               flyvepladsen skød de godt og grundigt ind i den. Det kunne vi, trods den alvorlige
               situation, ikke lade være med at more os over. 3
                 Bellemosegaard i Bringe lå lige syd for flyvepladsen, og Otto, sønnen på går-
               den, huskede i 1994 dagen således:
                 Jeg så maskinerne dykke ned over pladsen og affyre lysspor, men så dem ikke
               ramme noget. Jeg troede først det var en øvelse med nye maskiner, da jeg ikke
               kendte motorlyden. Men jeg blev hurtigt klar over at det var tyske fly, da jeg så
               ha ge korsene. Derfor løb jeg rundt til de andre i Bringe by og råbte: ”Tyskerne er
               kom met”. Jeg så 2 tyske maskiner angribe, inden jeg gik ned i kælderen. Karlen
               på gården var gået ned for at se hvad der skete. Han stod nede ved bygningerne
               ved mød dingen og så det hele. 4



               22
   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28   29