Page 23 - Ubudne gæster
P. 23

Store ilddråber regnede ned


               Beskrivelsen af, hvordan den 9. april 1940 blev oplevet af helt alminde­
               lige danskere, har en relativ ensartet struktur. I beretninger fra danskere i
               København og andre større byer samt i Nordjylland omtales som et fast
               element flyvemaskinerne tidligt om morgenen. Flere iagttagere er først i
               tvivl om, hvorvidt det var danske, engelske eller tyske maskiner. Det er en
               effektfuld understregning af, hvor uventet den tyske aktion var for dansker­
               ne. 1


            Af Gurli Thuneby

            Paradisgaarden i Kirke Værløse var nabo til Værløse Flyveplads og Tove Ol sen
            var – måske af samme grund – meget interesseret i flyvemaskiner. Hun fort sæt ter
            sin beret ning:
               Kl. 5 ½ stod jeg op for at lave Morgenkaffe, til Karlene kom ind 10 Minut ter i
            6; men Klokken blev næsten 8, inden vi fik Morgenkaffe den dag. Et Kvarter i 6
            startede en Fokker igen, jeg stod nede i Kælderen og skar Brød og kunne ikke be­
            gribe, hvorfor Motorlarmen steg til et forfærdeligt Spekta kel. Jeg kiggede ud af

            Vin duet og så nogle store graasorte Maskiner komme ganske lavt ind sydfra. 7 var
            der, de spredte sig vifteformet ud over Pladsen, en af dem skød den danske Maski­
            ne ned, der lige var startet, den faldt brænd ende ned ca. 300 m. fra Gaarden. To
            beholdt Retning lige mod Gaar den, det gav et sug og et forfærdeligt Spektakel,
            idet de ganske lavt strøg ind over Længerne.
               Russere? Fløj det gennem hovedet paa mig. I det samme vendte en Maskine
            stejlt i Luften ganske lavt over Haven, og jeg saa Hagekorsene. Jeg for op af Kæl­
            de ren og råbte: ”Tyskerne er her.”
               Aldrig er vi kommet saa hurtigt ud af Fjerene i Paradis som den Morgen.
               Skuddene stod som Rækker af smaa lysende Stjærner foran Maskinerne, det saa
            pragtfuldt ud, men det var uhyggeligt, de store Maskiner strøg Gang paa Gang
            ganske lavt ind over Gaarden med fuldt Drøn paa Motorerne, Heste og Køer var
            helt vilde i Stalden over den stærke Larm, og det varede længe, inden de faldt til
            Ro.
               Vi stod inde i Stuen med Næserne mod Ruderne; af lutter Ophidselse og Be­
            tagelse glemte vi, at det var dødelig Alvor, men selv om det var uhygge ligt, saa var



                                                                                  21
   18   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28