Page 246 - Ubudne gæster

Befrielsesbudskabet, som lød d. 4. maj om aftenen, var både signal til glæde og
aktion, og for enkelte signal til flugt. Mens størstedelen af de lokale beboere fej-
rede budskabet med lys og festligt samvær, havde modstandsfolkene travlt med at
samles til deres næste opgave: At spærre vejene for tyskere eller andre oprørsgrup-
per. Sommerkorpset og andre af samme observans fik travlt med at komme væk.
Dagen efter kom regnskabets time: Alle, der havde været ”tyskervenlige” i stør-
re eller mindre grad, skulle interneres og afhøres. Modstandsgrupperne stod for
denne sortering af venner og fjender, hvor sidstnævnte blev interneret på Gasvær-
ket i Hare skoven og kommunekontoret i Ll. Værløse. I alt 47 borgere blev tilbage-
holdt til videre afhøring. Senere blev de internerede transporteret til hhv. Hillerød
og Bir kerød, hvor afhøringen fandt sted. Det vides, at enkelte fra lokalområdet fik
hårde straffe, men spørgsmålet om skyld og straf er ikke blevet nærmere under-
søgt.
Men modstandsfolkene skulle også tage sig af andre presserende opgaver: ind-
tagelse af Herstedvester radio, vagttjeneste ved Den danske Brigades hjem komst,
anlæggelse af vejspærringer, bevogtning af Værløselejren og flyvepladsen og se-
nere Jonstruplejren, hvor flygtningene blev installeret. Nogle fik også be vogt -
ningsopgaver i Nordsjælland.
I løbet af 14 dage blev alle flygtninge i Værløse Kommune samlet i den lejr, der
var blevet bygget som uddannelsesskole for tyske piloter og senere også an vendt
af Sommerkorpset. Disse 1.000 flygtninge fik Statens civile Luftværn ansva ret
for, og bevogtningen blev i den første tid foretaget af modstandsfolkene fra Fa-
rum/Værløse Kampgruppe. Senere på sommeren ankom ca. 600 polske flygtnin-
ge, som blev indkvarteret på Jonstrup Seminarium og var i Røde Kors’ varetægt,
efter som de var ikke-tyske flygtninge. Fra Flygtningeadministrationens side send-
te man så mange tyske flygtninge hjem som muligt og så hurtigt som muligt, og i
oktober 1946 overgik flygt ningelejren i Jonstrup til Røde Kors. De sidste – balti-
ske – flygt ninge forlod Værløse Kommune efter november 1949.
I sommeren 1945 efter englændernes ankomst kom der enkelte efterdøn ninger,
de tyske fly sprængtes i luften, og befrielsen blev fejret med en fodbold kamp med
engelske marinere og efterfølgende fest. Hverdagen – med fortsat rati o nering af
mange varer – kunne gå mod bedre tider.

244