Page 242 - Ubudne gæster
P. 242
sagt mand og mand imellem. Efterhånden lyttede stadig flere til de danske udsen-
delser over BBC.
Det første hold ubudne gæster bevirkede, at store lokale forandringer snart
overskyggede de nationalpolitiske spørgsmål for de omkringboende, idet tyskerne
fandt, at flyvepladsen var for lille og iværksatte en kraftig udvidelse og udbygning
af baner og anlæg. Selve flyvepladsen blev rundt regnet fem gange så stor som før,
hvilket betød ekspropriation af jord og gårde; landsbyen Bringe, som kom til at
lig ge inden for den nye afgrænsning, blev helt nedlagt i 1942. Desuden blev der
op købt jord i Jonstrup, hvor en uddannelseslejr til 1.000 mand blev bygget.
Udvidel sen betød også, at den gamle sognevej mellem Kr. Værløse og Jonstrup
blev ind lemmet i flyvepladsområdet og dermed spærret for lokal trafik, og at an-
dre veje kun kunne benyttes mod forevisning af det såkaldte Ausweis. Dette var til
stor gene for beboerne.
Flyvepladsens vigtigste funktion var at være flyveskole; dette resulterede bl.a.
i mange flystyrt både inden- og udenfor flyvepladsens område. De forholdsvis få,
der oplevede dette på tæt hold, blev chokerede, mens den øvrige lokale befolk ning
tog det med forbløffende sindsro. Senere undersøgelser peger på, at der kun har
været tre engelske luftangreb på Værløse Flyveplads, hvilket kan skyldes, at den-
ne ikke var en base for jagerfly. Disse angreb blev foretaget i besættelsens sid ste
år, men efter alt at dømme skete der ikke skader uden for flyvepladsens område.
Befolkningen som helhed holdt hurtigt op med at gå i beskyttelsesrum eller kæl-
der, når luftalarmen lød.
En fordel ved den kraftigt ekspanderende flyveplads var behovet for arbejds-
kraft: Mange danskere blev ansat, heriblandt også lokale arbejdsmænd og hånd-
vær kere. Det har ikke været muligt at vurdere omfanget af lokal arbejdskraft på
flyve plad sen, da meget få har udtalt sig om dette spørgsmål. Det må dog anses for
sand syn ligt, at flere blev i deres hidtidige ansættelse efter tyskernes overtagelse
– lige som Svend Nielsen – for der behøvedes mange mennesker både til anlægs-
arbejder og vedligeholdelsesfunktioner.
Naboskabet til flyvepladsen medførte små eller store gener, hvoraf de mate-
rielle skader tilsyneladende prompte blev erstattet.
I 1941 ankom andet hold af ubudne gæster til Værløse, idet skovfoged bo li gen
Ravnehus blev indrettet som tropsførerskole for det nazistiske parti, DNSAP. Det
var en slags arbejdslejr for unge mænd, der her uddannedes i den nazistiske ideo-
240