Page 239 - Ubudne gæster

Den politiske udvikling

De fleste håbede det bedste og ventede, at der kunne blive problemer. Klarest
er indtrykket af, at der stadig var flere danskere, der satsede på frihandel
og liberal politik, end der var folk, der ønskede statslig regulering. Valg­
resultatet i oktober 1945, der ikke gav omfattende forandringer bortset
fra 18 mandater til kommunisterne, var således udtryk for en langvarig
tendens. 1

Af Gurli Thuneby

Vi har hørt, at der var en kommunist og nogle nazister i Hareskoven, men hvor
stod folk i Værløse Sogn egentlig rent politisk, når de afgav deres stemmer ved
folke tings valgene før, under og efter besættelsen?
Ved folketingsvalget d. 3. april 1939 var der på de 3 afstemningssteder flest
stemmer til de gamle partier: Socialdemokratiet (A), som sammen med Det
konser vative Folkeparti (C), Venstre (D) og Det radikale Venstre (B) stod for 92,2
% af de afgivne stemmer. Resten af stemmerne fordelte sig på de øvrige opstillede
par tier, der er nævnt efter antallet af stemmer: Retsforbundet, Danmarks national-
socia listiske Arbejderparti, Bondepartiet, Danmarks kommunistiske Parti, Natio-
nalt Sam virke og Dansk Samling. På dette tidspunkt fik DNSAP 22 stemmer,

mens kom mu ni sterne fik 14.
I 1943 stillede kun 7 partier op ved folketingsvalget d. 23. marts, men ho ved -
tendensen var den samme: A, C, D og B fik 91,0 % af de afgivne stemmer. Men
der viste sig en væsentlig forskel: B måtte vige fjerdepladsen til DNSAP, som fik
61 stemmer mod B’s 60 stemmer. Kommunistpartiet var forbudt på dette tids-
punkt.
I 1945 vendte billedet endnu en gang, men med samme tendens: A, C, D og B
havde stadig den største andel med 86,5 % af de afgivne stemmer, men nu ind tog
kommunisterne fjerdepladsen med i alt 137 stemmer. En graf over de 3 folke tings-
valg er vist på næste side. 2
Værløse Sogn fulgte således de landspolitiske tendenser ved de særprægede
valg i 1943 og 1945. Rent lokalpolitisk sad venstremanden, Christian Hauch, som
sognerådsformand indtil 1946.

237