Page 234 - Ubudne gæster
P. 234
De ca. 190 skolepligtige børn blev undervist af en tidligere bibliotekar, en præst
og dennes kone, som tidligere var lærerinde – også flygtninge. 31
På nationalt plan var der nogen modstand mod at vise barmhjertighed over for
de tyske flygtninge. Dette foranledigede sognerådsformanden, Christian Hauch,
til at skrive følgende:
Ingen af os er vel sluppet igennem denne onde Tid uden at blive mærket af den.
Det kan nok forfærde en, naar man opdager, hvor dybe Rødder, Hadets og Hævn
gerrighedens Aand har saaet i vort eget Sind. Skulde man have troet det mu ligt, at
der her i Danmark kunde rejse sig en Forargelsens Bølge, fordi den Mand, der har
Ansvaret for de tyske Flygtninge, søger at skaffe 50 Øre til hver for at og saa de
tyske Børn i danske Lejre kan faa et lille Glimt af Lys og Varme i Julen i de res el
lers næsten trøstesløse Tilværelse. Det kan ikke være Udslag af den ny Aand, der
kan skabe en lykkeligere Verden. Da baader det os sikkert bedre at søge tilba ge til
det ældgamle store Bud i Loven ”Du skal elske Herren din Gud og din Næste som
dig selv.” 32
Tyske og ikke-tyske flygtninge
De pæne strømper og det varme tøj, Lise bemærkede, har forment lig været båret
af de polske flygtninge, der administreredes af Røde Kors, som for del te mod tagne
hjælpepakker med undertøj o. lign. Der blev skelnet skarpt mellem tyske og ikke-
tyske flygtninge. En af de største forskelle var, at det var strengt for budt at fra-
ternisere med tyske flygtninge; uden for de tyske lejre var skilte med den ne tekst
opsat:
Advarsel.
Ethvert samkvem med tyske flygtninge er forbudt. Det er forbudt at stå stille
eller færdes frem og tilbage langs flygtningelejrens indhegning eller i den
nes umiddelbare nærhed. Overtrædelse medfører strafansvar.
Politiet. 33
Det var naturligvis umuligt at håndhæve dette forbud, men myndighederne så
meget strengt på fraternisering – der blev opdaget.
Frederiksborg Amts Avis kunne d. 21/11 1946 bringe følgende notits om frater-
nisering:
232