Page 231 - Ubudne gæster

Jonstruplejren havde jo et hav af børn. De kunne jo ikke gøre for det. Der var
totalt fraterniseringsforbud, men Buick´en holdt jo nede ved garagegården. Til
sidst fik jeg en lille oppasser med (Harald, red.). Jeg døbte ham oppasser. Han
skul le sørge for, at den var vasket og støvsuget. Også søndag formiddag skulle han
stille dernede, og så fik han udbetalt løn i form af bolsjer. Vi havde jo gudskelov
af holdsværten Larsen på hotellet, der kunne levere lidt, så når man sagde til fru
Lar sen: sådan og sådan, så fik man en pose bolsjer. Dem delte Harald ud. Hvis
nogen havde hjulpet ham, så kunne de måske få to bolsjer, og lillebroren fik vel
også nog le af dem. En dag kom Harald og fortalte mig, at Buick´en var ganz ka­

putt. Jeg måt te sige: ”Hvad har du lavet?”Nu kender måske ikke mange til gene­
ratorer. Men de skal skylles ud, når der bliver for meget sod i dem. Det havde han
set, jeg gjorde, og så mente han, at det kunne han også gøre. Men han havde bare
fået fyldt det rør, der gik ud fra generatoren og frem med vand, så han ikke kunne
starte den, men jeg vidste godt, at han kunne (starte bilen, red.). Og han græd.
Så måtte jeg ned og kigge på den. De rør var samlet med gummi med spænd­
bånd på. Jeg løsnede dem, og så en skruetrækker ind, og lukkede vandet af.
At se Harald, hans øjne, da jeg trykkede på Buick´en, og den startede. Ach lie­
ber Gott, den var ikke ganz kaputt. 27

Polske flygtninge
Forstander Georg Christensen havde håbet, at Jonstrup Seminarium kunne vende
tilbage til den gamle rutine efter kapitulationen, men det skulle blive ganske an-
derledes:
I hele 3 Maaneder stod Seminariet tomt, uden at vi kunde faa at vide, om vi var
købt eller solgt, indtil Røde Kors lige før Sommerferiens Slutning lagde Haand
paa det til Anbringelse af ca. 600 polske Flygtninge, der tidligere havde været paa
den tyske Privatskole i Emdrup.
Efter Opførelse af en mægtig Køkkenbarak, en kolossal Cisterne og en for ny et
Omgang Pigtraad, og efter at alle Elevværelser og Klasserum var fyldt med Senge
i 3 Etagers Højde, rykkede Polakkerne ind ved Midten af September, Mænd, Kvin­
der og Børn. Det var som paa Trediveaarskrigens Tid: for hvert nyt Hold, der
rykkede ind, blev der ødelagt mere og forsvandt der mere. Hvad Tyskerne gjorde,
skete jo altid ud fra de Krigens Krav, som var over os alle. Naar de kørte over vor
nye, dyre Flisegaard med deres tunge Lastbiler, saa hver eneste Flise nu er revnet,

229