Page 229 - Ubudne gæster

i kri gen, drømte om at blive gift med en dansker og bo i Ballerup. Det var deres
højeste ønske, fordi der ikke var noget at vende hjem til. Men der var ingen der
vil le giftes med tyskerne, derimod var der flere, der blev gift med polske flygtninge.
Det var noget andet, for det var jo allierede. Men der var ingen, der havde noget
direkte imod de mennesker i lejren – det kan man jo ikke have, når de var ude i
så dan en elendighed. 22
Der blev ikke givet tilladelse til, at tyske piger blev gift med danske mænd, til
23
gengæld måtte flygtningene gerne gifte sig med hinanden:
Skulle et ungt flygtningepar giftes, foregik det hos A.P. Grøn i stueetagen (i
funktionærboligen til Vandværket ved Søndersø, red.).
Hvad de unge mennesker forstod af Grøns bryllupsritual med kraftig vestjysk
accent, ved jeg ikke, men gift blev de, og det kunne min familie tydeligt lugte. De
sani tære installationer var sikkert ikke de bedste i flygtningebarakkerne, og det
søgte man så at kompensere for ved at anvende ”spandevis” af den mest skrække­
lige ”Eau de Cologne”, og det var denne hørm, som huset ved søen blev fyldt med.
Også på 1. sal. 24

Funktioner i lejren
Ole Jacobsen tog nogle fotografier af lejren, mens han var der, bl.a. af den danske
vagt chef fra politiet, Knud Weinscheink. Ole Jacobsen fortalte senere i et inter-
view til det lokale arkiv:
Der lå en lille vagtbygning lige ved indgangen til lejren, hvor vi CB’er var i, og
de tyske flygtninge kom og gjorde rent. Længere nede i lejren lå et køkken, som
la ve de maden, og den skulle man ikke misunde. Det var en gammel pensioneret
marinemand, som var chef for køkkenet, og det var mest sammenkogte retter. De
kørte maden ud på en trillebør med en mælkejunge, så kom de med deres spande
og fik mad. Vi gik 2x2 mand rundt på terrænet, man gik modsat hele tiden, og der
stod en ved porten. En af CB’erne var meget kirkelig interesseret, han hjalp dem
med smørmærker og alt muligt, man måtte ikke, men de var ikke at misunde.
Tyskerne havde selv en tillidsmand dernede, og han havde et meget fint kontor
i den gamle bygning. Pludselig en dag bliver han fjernet, og vi var ikke rig tig klar
over, hvad det drejede sig om. Det viste sig, at han havde været en ivrig na zist
under krigen. Ellers gik det daglige med vagter, og vi sludrede lidt med de tyske
flygtninge, men vi måtte ikke.

227