Page 224 - Ubudne gæster
P. 224
I frivagten sad vi undertiden i solen udenfor vagthuset og spiste store wie
nerbrød fra den lokale bager. En dag stod en flok småbørn og stirrede på os med
store sultne øjne. Jamen så … det blev børnene der løb hjem med vores wiener
brød. 9
Vagterne
Umiddelbart efter befrielsen var der intet politi og ingen hær, derfor blev mod-
standsgrupperne sat til at bevogte flygtningene. Ole Nielsen fortæller:
Flygtningene kom kørende i Københavns sporvejsbusser. Men hvor de kom fra, og
hvor mange vi havde, kan jeg ikke huske. Nogle kom jo fra kroen og Annex gården. Så
skulle vi ha´ en til at sørge for forplejningen til dem. Det blev Høster, som boede nede
ved Jonstrupvangvej. Jeg mener, han var pensioneret kvarterme ster fra marinen, en
herlig gammel fyr. (…) Ham hentede jeg om morgenen, og så kørte vi ned til Jon
struplejren med ham. Så skulle han sørge for, at de fik mad. Det fik de vel. 10
Heinrich Werther fortalte, at
alle flygtningene blev samlet i
Jonstruplejren:
… det vil sige, det er ikke den
lejr, vi kender i dag. Den her lejr
lå ved går den ”Walgerholm” lige
inden vi når Jonstrup by her fra
Værløse siden. (…) Vi kom der
ned at gå, og det begyndte at blive
lidt trivielt, og de kunne ikke rig
tig enes (mod standsfolkene, red.).
Da jeg havde været med en må
neds tid, sagde jeg, vi ikke havde
tid mere, jeg skulle hjem og ar
bejde i skoven. Jeg fik så fri af
Elling Chri stensen. 11
De første vagter i Jonstruplejren var
lokale modstandsfolk, her fra Farum/
Værløse Kampgruppe. Foto: Privateje.
222