Page 223 - Ubudne gæster
P. 223
en langvarig og heftig debat. I denne debat tog en, der havde været vagt i Jonstrup-
lejren, til genmæle i et læserbrev, som ikke blev offentliggjort. Vagten hed Erik
Parup, og han protesterede eksempelvis over denne bemærkning: ”Der er ikke
noget der tyder på, at tyskerne i flygtningelejrene blev korporligt mishandlet. Men
man spyttede på dem, råbte ad dem og behandlede dem som tredjegrads men-
nesker”: 8
Det har jeg aldrig oplevet i Jonstrup. I Livgarden lærer vi at afvikle vagt
tjenesten med værdighed og den tradition tog vi med i denne opgave. Jeg har al
drig hørt en eneste hadefuld eller hævngerrig udtalelse fra mine kammerater(…)
De eneste jeg har oplevet optræde arrogant og hånligt overfor de tyske flygtninge
var nogle tyske officerer – vistnok læger – der havde en eller anden opgave i lej
ren. Dem behandlede vi til gengæld kontant og ret så hårdhændet. Vi måtte ikke
fraternisere med flygtningene, men med tiden fik vi alligevel kontakt til enkelte.
Fraternisering forbudt
Erik Parup havde talt med en
ung kvinde: Hun berettede også
om den triste hver dag i ledig
gang og uvished. Jeg gav hen de
derfor nogle tyske romaner fra
min bogreol, bl.a. en oversæt
telse af Thomas Ole sen Løkkens
”Vildmoseprinsessen”, ligesom
flere af mine kammerater havde
bø ger, spil og legetøj med, som
vi diskret fandt lejlighed til at
dele ud. Det var natur lig vis for
budt, men jeg tror ikke, at gaver
nogensinde er blevet modtaget
med så stor taknemmelighed.
CBvagterne holder pause i
solen, nogle børn nærmer sig.
Foto: Ole Jacobsen.
221