Page 245 - Ubudne gæster

lede: På Jonstrup Seminarium, Hareskov Fod boldklub og Værløse Gymnastik-
og Idrætsforening.
I 1944 kom det tredje hold af ubudne gæster til Værløse Sogn: Sommerkorp set.
Korpset hed egentlig ”Vagtkorpset ved det tyske Luftvaaben i Danmark” og var
oprettet efter tysk befaling, men det blev kaldt Sommerkorpset pga. lederen, Poul
Sommer, som var dansk nazist. Sommerkorpset blev indkvarteret i Jonstrup i
tysker nes uddannelseslejr, hvor de hurtigt gjorde sig upopulære som ”de sorte”
pga. af de res sorte uniform. Flere værløseborgere har netop betonet forskellen på

de høflige tyskere, og ”de sorte”, som opførte sig forfærdeligt. Den tyske komman-
dant måtte beordre dem til at holde sig på egne enemærker, da de havde sat hegn
på na bo ens grund. Enkelte lokale unge lod sig hverve til dette vagtkorps, hvor
lønnen var attraktiv.
I begyndelsen af oktober 1944 indvilgede to lokale vognmænd og en med hjæl-
per i at køre Røde-Kors pakker til skandinaviske fanger i koncentrationslejre i
Tysk land. De kørte i konvoj med andre gennem det sønderbombede Tyskland til
Neuen gamme og Bu chenwald, hvor de blev chokeret over synet af fangernes til-
stand. I slutningen af krigen kørte de Røde Kors-pakker til Holland, hvor der var
hungers nød og hvor de allieredes fremmarch var i fuld gang.
Det fjerde hold ubudne gæster kom i løbet af februar/marts 1945. Det var de
flygtende fra Tyskland og Østeuropa, hvor den russiske hær var under fremryk-
ning, og hvor Hit ler gav ordre til, at hans ”folkefæller” skulle sejles til Danmark.
Det danske depar te mentschefstyre havde nægtet at samarbejde om flygtningenes
indkvartering, hvor for tyskerne beslaglagde kroer, skoler m.m. for at huse flygt-
nin gene. I Værløse Sogn blev flygtninge anbragt på Ll. Værløse Kro, den nærlig-
gen de Annexgård og en feriekoloni på Hejrebakken. I Hareskovby blev Ravnehus
ta get i brug, og på semina ri et blev indkvarteret omkring 300 tyske flygtninge. Ved
en op tælling midt i maj 1945 blev det samlede antal flygtninge i Værløse Sogn
op gjort til 1.000 personer.
Lokalbefolkningens forhold til tyskerne var mangeartet: Det spændte lige fra
dem, der omgikkes tyskerne dagligt pga. deres arbejde på flyvepladsen til dem,

der næ sten aldrig så en tysker. Egentlige sammenstød blev det ikke til, andet end

på værts husene. De nærmeste naboer blev af og til generet af fulde tyskere. Men
det gene relle skudsmål, tyskerne får af befolkningen er, at de var flinke og høflige
– man var ikke bange for dem.

243