Page 248 - Ubudne gæster
P. 248

folk sent i 1944, men her var det jo netop ikke tyskerne fra flyvepladsen, der var
               involveret. Nogle har givet udtryk for ”at tyskerne jo ikke kunne gøre for det” – for
               de blev jo tvunget, og at det kun var nogle, som var nazister. Selv om holdningen til
               tyskerne var negativ, som én udtrykte det, så var den iblandet en vis overbærenhed
               formentlig pga. de fleste tyskeres pæne væremåde, for det er samme person, der
               udtaler, at tyskerne var høflige og hjælpsomme. Tendensen viser, at ty skerne på
               flyvepladsen næppe udgjorde det største problem i besættelsestidens Vær løse. Men
               der tilbagestår et ubesvaret spørgsmål om, hvorvidt arbejdspladserne på flyveplad-
               sen kan have medvirket til de lokale indmeldelser i DNSAP, eftersom alle indmel-
               delser på nær én skete efter 9. april 1940. Det behøver ikke at være til fældet, idet
               indmeldelserne toppede i 1943 – ligesom de gjorde på landsbasis.
                 De nærmeste naboer til flyvepladsen var i særlig grad udsat for ubehagelig-
               heder  fra  fulde  tyskere,  men  selv  her  havde  man  medlidenhed  med  de  slagne
               tyske re, da de marcherede hjem efter kapitulationen.
                 Tropsførerskolen Ravnehus var ikke særlig kendt uden for Hareskovby; om
               denne nazistiske ”højborg” har haft nogen afsmitning på den politiske holdning på
               stedet kan ikke konstateres. For bortset fra at enkelte nazister i Hareskovby havde
               kontakt med beboerne på Ravnehus, lader det til, at tropsførereleverne holdt sig
               for sig selv – men dog ikke holdt sig tilbage for at marchere og synge på byens
               veje i sam let trop. Tropsførerskolen blev nedlagt nogenlunde samtidig med, at


               mod stands bevægelsen voksede op området.
                 Regeringens tilbagetræden d. 29. august 1943 har tilsyneladende kun gjort den
               store forskel for de få, herunder seminarieeleverne i Jonstrup. Det gjorde dybt
               indtryk, at deres forstander blev fængslet. Jødiske familier blev hjulpet på forskel-
               lig vis, ingen lokale blev, så vidt vides, taget af tyskerne. Folkestrejken i 1944 var
               mere  mærkbar,  men  mest  fordi  der  kom  folk  fra  ”syv  kirkesogne”,  inklusive
               køben hav nere, for at nyde godt af den forholdsvis velfungerende fødevareforsy-
               ning i Ha re skovby. Politiets internering ramte hårdt, idet to lokale folk kom i
               koncentra ti ons lejr,  til  gengæld  gik  to  fra  nabokommunen  under  jorden  hos  en
               gårdejer i Kr. Vær løse.
                 Sommerkorpsets ankomst til Jonstrup i 1944 var ret generende for de lokale
               pga. skærpede vagtforanstaltninger og mere nidkær og generende udførelse af
               kon trol af beboerne. Netop denne gruppe fik den første tid små ”nålestik” af mod-

               stands grupper på seminariet – og føltes som en trussel i lokalsamfundet, hvad ty-


               246
   243   244   245   246   247   248   249   250   251   252   253