Page 170 - Ubudne gæster

lands ska de lige virksomhed. Hvorvidt det har medført væsentlige ændringer i
indkvarte ringen i Jonstrup er uvist.
Sommerkorpset var absolut ikke populært i lokalbefolkningen. Annemarie,
hvis forældre havde gartneriet Søndersøhøj i Jonstrup, har fortalt: Årsagen til at vi
måtte flytte skole var Sommerkorpset, som havde beslaglagt skolen og lærerboli­
ger ne. Vores inspektør, Johs. Reiff, måtte flytte ud til Søndersø Vandværks funktio­
nær bolig på øverste etage. (…)Det gjorde også indtryk, da ”sommersoldater”
kom kørende ind i gården under generalstrejken. De stod der med maskingeværer
og vil le have grøntsager her og nu. Dem brød vi os ikke om, for de var jo landsfor­
ræ dere. Sulekarret blev gemt ude under nogle kasser. 10
Gunhild, der en overgang boede med sine forældre i vandværkets tjeneste bolig,
husker også kaptajn Sommer: Hans hovedkvarter var i villaen i Jonstrup – han
havde en slags vagtkorps for tyskerne, ”en slags avanceret spejderkorps”. I sko­
ven ved Jonstrupvang efterlod de ammunition og meget andet skrammel. Bag ved
var der barakker, som Sommerkorpset brugte, siden blev der flygtningelejr til ca.
1000 personer. 11
Lise, der også boede i Jonstrup og på et tidspunkt hjalp til hos køb manden, kan
huske: Der kom Sommerfolkene, ét var sikkert: De danskere, der kom derfra, var
nazister. Man skulle passe på, hvad man sagde i nærheden af dem. Man følte vold­
som vrede mod de sorte og Schalburgfolkene, de var jo landsforræ dere. 12
En person omtalte Sommerkorpset, ”vores egne brodne kar”, særdeles nega-
tivt. Det blev fortalt, at man var bange for dem, de var ondskabsfulde og modbyde-
lige stikkere, herunder en lokal, der blev betegnet som et dumt svin.
13
Tyskerne havde en pejlestation på bakken ved Fuglehavevej, og i bunden af
vejen, helt nede ved skoven, boede drengen, Aje, med sin familie. Familien skulle
enten gennem tyskernes område eller skoven for at komme til huset. Der var en
”blan det” bemanding på pejlestationen, bl.a. var der en ældre østriger, tvunget i

tysk uniform. Han kom somme tider ned og sludrede med familien. Han fik sine
tobaksmærker som alle andre. Da han ikke selv røg, kom han ned og afleverede
sin ration til familien, ”for tyskerne skulle i hvert fald ikke have den”. Aje har
fortalt om en lidt uhyggelig episode fra dengang: Han har været 8­9 år og skulle
jo gen nem lejren for at komme i skole – normalt kunne han bare gå igennem. Men
en dag skulle han have en kammerat med hjem og sagde det til vagten. Jamen det
var i or den, de kunne bare gå igennem, når de kom. Godt nok.

168