Page 167 - Ubudne gæster

ment lig fordi han i en periode havde været leder af Schalburgkorpset. Det alvorlig-
ste anslag fandt sted 15. august 1944 tæt ved hans bopæl i Charlottenlund. Denne
episode blev anledningen til, at familien Sommer flyttede til Jonstrup, idet fru
Sommer var rystet over attentatet så tæt på privatboligen. Den tyske kommandant
på Værløse Flyveplads gav Poul Sommer tilladelse til at flytte ind i den beslag-
lagte lærerbolig ”Steensbo”, der lå indenfor det afspærrede område ved Jonstrup
Semi na rium. For familien selv spillede det i høj grad ind, at området var meget
fredeligt set fra tysk side, idet der ikke havde været forsøgt sabotageaktioner eller
lignende mod flyvepladsområdet. Poul Sommer fik indrettet kontorer til sig selv
og en min dre stab i seminariets gamle undervisningsfløj, mens hans kone havde
travlt med at indrette Steensbo til familiens nye hjem.
Blandt korpsets medlemmer var uheldige elementer, som havde deres gang på
Værløse Kro og Hareskovpavillonen – blandt disse en kendt slagsbroder, som
tidli ge re havde været befalingsmand i flåden. Typer af denne art blev hurtigt kendt
af de øvrige værtshusgæster, men ingen lokale turde lægge sig ud med korpsets
med lem mer, uanset hvor provokerende de end optrådte. Et begyndende værtshus-
opgør i Hareskovpavillonen blev forsøgt stoppet af den lokale ”betjent”, men en
leder fra korp set blandede sig og udviste slagsbroderen fra lokalet.
Enkelte af korpsets ledere indlogerede sig på Ravnehus, hvor de tidligere hav de haft

tilholdssted som medlemmer af Lands Arbejds Tjenesten (LAT). Med deres sorte uni-
formering blev de af lokalbefolkningen undertiden forvekslet med Schalburgkorps-
medlemmer, selv om de på kravespejlet bar VK-mærket og ikke ZZ eller Dødninge-
hovedet. Der var stort set ingen kontakt mellem korpsets med lemmer og lokalbefolk-
ningen; systuens instrukser var på tysk, og køkkenpigerne kom fra København.
Flere lokale kilder har omtalt Poul Sommer som en flink mand, der gerne tog
børn med i sin bil, når vejret var dårligt, eller de bare så trætte ud. Det påpegedes
dog, at børnene kunne have været taget med som en beskyttelse efter skudatten ta-
tet, hvilket et medlem af korpset senere hævdede. Hans vicevagtchef har fortalt, at
Poul Sommer kunne være meget vægelsindet og gå fra kvindelig blidhed til yder-
ste brutalitet. Men i lokalområdet opførte han sig korrekt – med enkelte undtagel-
ser: Da brændsel var rationeret, og Poul Sommer ikke kunne få nogen tildeling,
lod han fælde et 30 m bredt bælte af 4-årige birketræer nær lejren. Brændet blev
fordelt mel lem hans privatbolig og Sommerkorpsets lokaler. Han nægtede at be-
tale den fremsendte regning på 150 kr., som skovvæsenet sendte.

165