Page 169 - Ubudne gæster
P. 169

kommandanten på flyvepladsen, som kom til stede og forlangte hegnet fjernet, og
            beordrede korpset til at holde sig på egne enemærker!
                                                            6
               Steensbo lå lige over for seminariet, og ”Ausbildungslager Jonstrup” lå en smu-
            le længere væk på samme side af vejen som Steensbo. Seminarieforstander, Georg
            Christensen, skrev om perioden, hvor seminariet var beslaglagt af tyskerne: ”Jo
            nærmere Tysk lands Nederlag kom i Sigte, des uhyggeligere blev Forholdene for
            dem, der boede i Jonstrup. Vejen blev spærret med en Bom, et cementeret Vagttaarn
            sat op, Gen nem gang kun tilladt mod Passerseddel, Løbegrave anlagt paa Kryds og
            tværs i Par ken og uden om Steensbo, hvor Kaptajn Sommer havde sin Residens, og
            om Jon struphøj, forstærket af Jordminer i Skoven op mod Jon strup lejren. Hver nat
            var der Skyderier, og Sommerfolkene gebærdede sig, som de vilde.” 7
               Seminarieeleven, Jørgen Egedal Poulsen, udtalte, at tyskerne gennemgående
            opførte sig pænt: i modsætning til de provoke rende danske Sommerfolk.  Richard
                                                                            8
            Ko foed og Max Jacobsen, der også var se mi na rieelever og med i modstandsbe væ-
            gel sen, har fortalt om, hvordan de forsøgte at chikanere medlemmer af Sommer-
            korpset:
               Langt mere end tyskerne, hvor de fleste var tvunget ind i krigen, vakte de danske
            medløbere foragt og modvilje. Folk fra Sommerkorpset var meget naive, da de
            kom til os og foreslog fælles ”kammeratskabsaftener” på seminariet.
               Sommerlejren havde ingen telefon, og Sommerkorpsets medlemmer mente der­
            for, at de havde fuld ret til at telefonere fra seminariets elevtelefon. Det blev na­
            turligvis nægtet, og ”Forræderen” håndgribeligt afvist. Svaret lød: ”For den ty­
            ske værnemagt er der intet privat”. Vi installerede en afbryder på telefonen; den
            blev anvendt fremover, når en Sommermand dukkede op.
               Der cirkulerede en anden historie: En Sommermand skød efter en civil. Han
            forsvarede sig med: ”Jeg troede, det var én fra seminariet”. Han fik 8 dages kvar­
            ter arrest.
               Sommerkorpset blev generet ved små ”sabotager”: Nogle lagde partisansøm
            på deres tilkørselsveje eller slog søm igennem deres telefonkabler til flyvepladsen;
            nippede derefter hovederne af, så fejlen var umulig at finde. 9
               De førstnævnte forsøg på chikane må være foregået, mens seminarieeleverne
            stadig var der, idet seminariet, som nævnt, blev beslaglagt af tyskerne i maj 1944.
            Rent organisatorisk blev både Sommerkorpset og Schalburgkorpset opløst i fe-
            bruar 1945, hvor medlemmerne kunne optages i HIPO og dermed fortsætte deres



                                                                                167
   164   165   166   167   168   169   170   171   172   173   174