Page 158 - Ubudne gæster
P. 158
spær og stråtag. Karl K. Nielsen fra Kr. Værløse har oplyst om nogle af disse
24
illegale blade: Der lå ofte et blad, når vi kom på vor arbejdsplads i Ganløse
Ore.
25
Ole Nielsen, som var en af dem, der var bud efter, da befrielsen kom, har for talt
lidt om: hvad vi knægte gik og lavede. Vi har ikke hverken sprængt Forum i luften
eller noget andet. Vi kom af vanvare til at lukke luften ud af bussernes dæk, når de
tyske officerer skulle hjem. De kørte jo med D.N. til Værløse Kro. At der så gik ild
i en af busserne på bagsædet, ja, det kan godt være. Men vi dansede jo inde i
kroen til Skæve Thorvald. Men bussen brændte meget godt derude. Vi kom da
hjem, og vi slap fri. Det var værre med ballerupperne. De blev jo snuppet mange
af dem. Men hvem vi var, og hvor mange vi var, jeg ved det ikke. 26
I Værløse har så vidt vides kun Heinrich Werther, som boede i Nørreskoven,
offentliggjort, hvad han vidste om gruppens aktiviteter, og hvordan modstands-
kam pen begyndte for hans vedkom mende. Hvor intet andet er angivet, stammer
Hein rich Werthers citater fra samme interview i 1985:
I 1943 kom jeg i frihedsbevægelsen, jeg blev anmodet af en af lærer Ou gaards
sønner, om jeg ville være med. Han kom ned til mig et par gange, men jeg havde
allerede fået stukket næsen ind sammen med nogle. Jeg havde en masse telt liggere
i de år, krigen varede og noget efter, og jeg havde nogle våben liggende ne de på
vores staldloft, dækket helt til med et stort læs hø, og jeg var kontaktmand for dem,
når de var nede og skyde i Caspars Dam. Jeg havde faktisk nok at se til, men så
lavede vi lidt senere en lille gruppe i Værløse. Heinrich Werther skrev i en ar ti kel
27
i 1987, hvem de andre i hans gruppe var: murermester Ferdinand Madsen, cykel
smed Arnold Jensen og klejnsmed Poul Hansen. Jeg er den sidste og mindes de 3
andre med glæde. 28
Om skydningen ved Caspars Dam fortalte han: Der kom mange friheds kæm
pere ud og skød, de kørte altid ned ved Caspardam, Nørreskov, helt ned ved Fure
sø. Dengang var det en asketræsplantning, der stod på begge sider af dammen, og
de kunne komme væk mod Frederiksdalsiden. Men det var en dødsfælde, eftersom
Gestapo boede i hytten ved Fiskebækbroen, hvor de havde alle vores udryknings
vogne samt politiets salatfad, som de havde stjålet og beslaglagt. Der gik vagt fra
Fiskebækbroen og op forbi hytten, så vendte de om og kom tilbage igen, og der
hvor de gik, kunne de jo nemt høre skyderiet fra Caspars Dam, så det var mærke
ligt, det gik så godt i alle krigens år.
156