Page 153 - Ubudne gæster

I Værløse skete i august 1944 en sammensmeltning af en militær vente grup pe
og lokale modstandsfolk, hvilken fik følgende ord med på vejen af Anders Bjørn-
vad i bogen ”Hjemmehæren”: Næsten samtidig forhandlede Kaj Christensen om
en sammenslutning af Farum­Værløse og Ballerup til et distrikt. De implicere de,
lokale personer var imidlertid så meget på kant med hinanden, at det ville være
ørkesløst at prøve at skabe et samlet distrikt. Efter at Nissen Blom og Kaj Christen­
sen havde diskuteret sagen noget frem og tilbage, endte det med, at Farum­Vær­
løse og Ballerup blev lagt ind under Birkerød distrikt. Officiant Elling Christen­
sen blev foreløbig lokal leder i Farum­Værløse, hvor han allerede havde dannet
grupper, og lærer Jørgen Andersen i Ballerup.
6
Grænsen mellem Frederiksborg øst og vest gik således – rent organisatorisk –
gennem Værløse Sogn, og der hersker nogen usikkerhed om, hvorvidt delingen
7
ek si sterede fra begyndelsen, eller om den kom efter den store Gestapo-razzia i efter-
året 1944, hvor lederen i den oprindelige modstandsgruppe i Hareskov, Wilfred Col-
lin, var en af de mange, der blev taget. Om denne tilfangetagelse er oplyst:
Om tømrer O. Gisli Andersen og Wilfred Collin, begge Hareskov og begge fa­
miliefædre på dette tidspunkt, som i efteråret 1944 var hjemme en søndag på bo­

pæ len for at hente rent tøj. En endnu ubekendt stikker angav dem, HIPO hentede
dem, og de endte begge i fængsel. Begge overlevede, tømreren dog invalideret i
ryggen efter slag af Kapo i Neuengamme. 8
”Hønen”, Poul Hansen, ligeledes fra Hareskov, var tæt på at blive taget, og hans
søster, Hillevi, har fortalt om hans flugt fra tyskerne: Hele huset var omringet af ty­
skere, det var frygteligt. Hillevi oplyste, at de var ude efter Poul, Johannes, Georg og
en taxachauffør, der blev taget. Om broderen Pouls dramatiske flugt husker hun: De
skød efter ham – han har aldrig løbet så meget i zigzag. Han sprang lige ned i Else
Simons´ have, lige ned i et blomsterbed. Damen, der havde plantet det, råbte efter
ham. Så snuppede han Klaras cykel, det var hun sur over, og cyklede ud til Johannes.
9
Poul var væk et helt år, og Hillevi mente, at slagteren gav ham penge. Da Poul var gået
under jorden, fik han udstedt et falsk identitets kort, som det ses nedenfor.
Om det var samme razzia, den følgende beretning handler om, vides ikke:
Hjørnehuset beboedes af en fornem enke, hvis store sønner viste sig at være
modstandsfolk, idet hun en dag i 1944/45 fik besøg af HIPO. Da sønnerne ikke var
til stede, raserede de hjemmet. Hos os har vi lang tid efter krigen fået at vide, at
min mor overfor en nevø til vores værter skulle signalere med åben/lukke­vindue,

151