Page 157 - Ubudne gæster

Bjørnvad skriver i sin bog: Netop spørgsmålet om at få våben i hånd begynd te
at skabe problemer i styrken. Modstandsfolkene fandt det med tiden besynder ligt,
at der kun fandtes våben i ringe omfang. En hær uden våben er som bekendt ikke
meget værd. 19
Problemet var måske snarere politisk, idet de oprindelige modstandsfolk var af
forskellig politisk observans. Således var der store forskelle på, hvilket kvantum
våben de forskellige grupper blev tildelt – diskussionen om rivalisering og skæv vå-
ben fordeling fortsattes efter krigen. Apropos de få våben i værløsegruppen, lader det
til at have været en del af den overordnede strategi: Det kan lige nævnes, at Fre de­
riksborg Amt (øst) var stærkt underforsynet med våben, men da Brigadens marchvej
tegnede sig netop gennem dette område, må denne omstændighed have spillet ind i
forbindelse med hasteleverancerne til Helsingør kort før befrielsen. 20
Set fra Englands side var det ikke noget problem, idet man i en akut situation
kunne forsyne hver eneste mand med våben på 6 timer.
21
Det var en selvfølge, at alle holdt tæt med deres tilknytning til gruppen; Kurt
har fortalt om, hvordan han i marts 1945 fik mistanke om, at hans storebror, Frede
Baden, var med i modstandsbevægelsen:
Det var på dette tidspunkt, at jeg blev klar over, at min bror Frede var impli­
ceret i modstandsbevægelsen, ikke fordi det var noget, vi talte om, men jeg forstod
det på grund af hans opførsel og sene besøg forskellige steder i byen. En aften
kom min mor, som åbenbart havde fundet ud af det samme og vidst det et stykke
tid, med en hel favnfuld af illegale blade udgivet af modstandsbevægelsen. Hun
turde ikke have dem liggende i huset længere af frygt for, at vi pludselig skulle få
besøg af ty ske re (Gestapo). Hun havde også fundet en metalkasse, som bladene
kunne være i, og nu ville hun have dem gravet ned i haven, og jeg skulle grave
hullet, og det skul le være dybt. Alt lykkedes, men Frede blev lidt vred på os, men
vi trøstede ham med, at vi jo altid kunne grave dem op igen. Men vi fandt dem
aldrig, selv om vi prø vede ihærdigt efter krigen. 22
Ole Nielsen har fortalt, at der var illegale blade i en brønd på hjørnet af Brå der-
vej og Lille Værløsevej; der var en lille hylde, hvor de lå i en lille brun pakke. Når
bydrengen skulle med købmandsvarer, havde han dem under varerne, på den måde
fik folk dem. At disse blade var velkomne mange steder i sognet ses af, at der
23
senere er indleveret en hel del til det lokale arkiv. Om nogle af bladene er for talt:
Bladene har været gemt på stuehusloftet på ”Paradisgaarden”, sat fast mel lem

155