Page 159 - Ubudne gæster

Heinrich Werther kunne i kraft af sin stilling helt legalt færdes alle vegne i sko-
ven og kom derfor i forbindelse med flere grupper, som øvede sig i våbenbrug i
skoven. En spejderfører fra en af grupperne spurgte ham en dag, om han kunne
hø re, at de havde skudt. Werther fortsætter: De havde fået fat i en lille kanon, de
lå og skød med et par kilometer fra Gestapos kvarter, jeg sagde: ”I må da være
tosset”. ”Ja, skidt med det”, sagde han, ”vi kunne jo stikke af til Frederiksdal”.
Så var der disponent Fick (…) han kom en dag op til mig under besættelsen i lil­
lebil, han måt te omgående gå under jorden. Han havde sammen med Teiner lavet
tegninger over Rif felsyndikatet, så de måtte gå under jorden. 29
Riffelsyndikatet var Dansk Industri Syndikat, som var den eneste danske vå-
benfabrik. Den blev sprængt i luften d. 22. juni 1944 af BOPA. Sabotørerne kørte
i tre biler ind på fabrikken forklædt som toldere, der må have virket troværdige,
for det tog en time at anbringe sprængstoffet: 400 kg trotyl. I det samme tidsrum
fyld te sabotørerne bilerne med våben og ammunition fra fabrikkens lager. Inden
sabo tø rer ne forlod stedet, satte de en sirene i gang, så folk kunne nå at komme
væk, og kort tid efter lød eksplosionen. 30
Werthers gruppe på 4 mand var en skovgruppe pga. hans indgående kend skab
til skoven, og gruppen hørte under Elling Christensen. På grund af, at Werther
kom forholdsvis tidligt ind i modstandsbevægelsen, kunne han fortælle om, hvor-
dan skovens folk havde hjulpet til under jødernes flugt til Sverige:

Da de begyndte at fragte jøderne til Sverige, da stjal de skovens båd. De kør te
ned til Klaus Nars Holm ved Farum Sø, der havde vi en dejlig ny båd liggen de.
Den var lige så stille væk om morgenen, den var hentet på en lastbil; den skulle
også bruges til at fragte alt, hvad der kunne tages til Sverige. Da sagde skovfoge­
den: “Nu må jeg hellere tage min afsked, for når de kan køre lige her forbi om
nat ten, når vinduerne står åbne, og jeg ikke kan høre det, så er jeg sgu blevet for
gam mel. Nu må jeg se at skokke ham væk, og vi sætter ham bom for.” Så kom
skov rider Buchvald derned, og han grinte smørret, han vidste sgu godt, hvor bå­
den var ble vet af. Så sagde han til skovfoged Mikkel: “Er det ikke sent at kaste
brønden til, når barnet er druknet?” “Hvad mener du med det”, sagde han. Han
mente ikke no get, for han gik bare sin vej.
Werther kom også ind på Ørum-sagen, fordi 8 flyvere blev sendt til Nørre skov
for at arbejde et års tid: Der var en flyvemekaniker, der hed Born, og han var den
første, der blev arresteret for spionage sammen med kaptajn Ørum. Det var så

157