Page 98 - Bogen om Karl K. Nielsen

der sagtens har væretflise- eller trægulv, og endeligvides det,
at i alt fald et par store ligstene har ligget her. Allerede ved
aftagningen af de 35 cm jord kom der kistebeslag og kiste-
hanke frem, som stod endog nogle centimeter over den
nyfremkomne guluflade.
I korbuen var den sydlige halvdel afoprindeligt gulv gen-
nemgravet, hvorimod den nordlige stod med sit intakte
romanske gulv, som udgjorde det højeste punkt af kirkegulvet.
Skibet havde også været opfyldt af grave, og ved den sene-
ste gravning efter spor afældre kirker konstaterede vi en del
af dem.
Midt ned gennem kirkens skib var i 1916 gravet en vorme-
kanal. Den var på en meters bredde, og det vil sige, at man
for atfå plads til de cementstøbte sider har gravet ca. 1,50 m.
Med bundstøbningen var den ca. I m dyb. Det siger sig selv,
at denne gennemgravning havde ødelagt megetfor den grun-
digere undersøgelse.
Dele af romansk gulv var levnet nogle steder i skibet, såle-
des inde ved væggene, enkelte steder i midten ved mandssi-
den, lidt mere i kvindesiden (den nordlige), mest i den nord-
vestlige del af skibet ved den oprindelige kvindeindgang. Der
var her en ret stor intakt romansk guluflade, ligeså omkring
midterpillen i nordsiden. Hvor det romanske gulv var uberørt,
især ved midterpillerne i nord og syd, ved indgangsdøren til
skibet og ved kvindedøren, lagde vi mærke til, at der alleveg-
ne var en skarp grænse 35-40 cmfra væggen. Dette kunne vi
blive enige om at tyde derhen, at det viste os, der havde været
bænke langs skibets sider; murede bænke, lavet inden gulvet
blev lagt. Man havde ikke stole eller bænke på kirkens gulv i
romansk tid, men stod op under de kirkelige handlinger og
kun de svageligste kunne tillade sig at sætte sig ned. Måske
har man også kunnet lægge overflødigt tøj eller våben derpå;
man havde jo endnu ikke våbenhuset til dette brug.
Omlcring midterpillerne i skibet og om den nordvestlige hjør-
nepille ved tårnet var en del middelalderligt flisegulv bevaret
på plads.
I tårnet var der kun ca. l5 cm jord at bortfierne, og her viste
det sig også, at det oprindelige gulv var bortefor de trefier-
dedels vedkommende.
Den enefierdedel, der var bevaret, stammerfra tårnets byg-
ning i 1400- tallet og var lagt af temmelig store, kløvede gra-
nitsten med mørtel i fugerne og kalkede. Det romanske gulv i
skibet var også kløvede sten, mest kall<sten, lagt i en grov, ste-
net og lerblandet kallonørtel. Stenene var på størrelse som
nutidige store vejskærver.
Af det romanske gulvs højde kunne udledes, at det havde
haft en jævn stigning fra mandsdøren, hvor det laveste sted
var til korbuen. Mindst 14-16 cm var stigningen. Deførom-
talte kistebeslag, som stak op afjorden, da 35 cm jord var

96