Page 94 - Bogen om Karl K. Nielsen
P. 94
fl L* under vandet. Karl sendte bud til Nationalmuseet som opmål-
te og fotograferede båden. Nogle dage senere kom
{ernsyns-
afdelingen fra Radiohuset og optog en film af fundet.
Størstedelen af Karl Nielsens arkæologiske udgravninger er
I omtalt i et tillæg til denne bog, hvor der samtidig er henvist til
årsskrifter, hvor udgravningerne er nærmere beskrevet.
Kirkeudgravningerne
I perioden fra 1950 trl1970 blev mange danske kirker moder-
niseret. Ikke at man ombyggede kirkerne, men slet og ret ind-
lægning af centralvarme og nye, moderne og velisolerede gul-
ve og lignende. Tirren kom også til kirkerne omkring Værløse.
Først kirken i Kirke Værløse. Året var 1956.
Nationalmuseet blev underrettet om dette. Skulle gamle kir-
kegulve omlægges, krævede myndighederne, at gulvet blev
forskriftsmæssigt udgravet og al opgravet jord omhyggeligt
Karl Nielsen i færd med at sigtet og undersøgt. Et meget stort og omstændeligt arbejde.
pakke genstande fra dagens Museumsinspektør Olaf Olsen, senere rigsantikvar, havde
udgravnin ger fra v an dm ø I - kendskab til fund fra sen vikingetid og tidlig middelalder
len ned i spånkurve. Karl
omkring kirken, først og fremmest fundet af en stor møntskat
transporterede altid sine
fra Svend Estrisens tid begravet i en krukke på et bakkehæld
ting i spånkurye. De sad
150 meter vest for kirken på Annexgaardens mark, har været
godt på bagagebæreren.
inspirerende.
(Foto: Bølling).
Olaf Olsen skønnede på dette grundlag, at der var god sand-
synlighed for at finde rester af en tidlig stavkirke af træ i gulv-
laget. Det lykkedes for Olaf Olsen at få lidt ekstra penge til at
lede efter trækirken for.
Optimismen s§ldtes, at der i 1953 ved en udgravning af
gulvet i Snoldelev kirke syd for Roskilde, for første gang var
erkendt og fundet spor af hele to stavkirker, og indtil videre
det eneste større fund af denne art i landet. Så meget mere
spændende var det, om der også kunne findes spor efter en
trækirke i Værløse.
Olaf Olsen var med ved Snoldelev-udgravningen, og havde
bla. studeret de bevarede stavkirker i Norge.
Det var derfor meget forståeligt, at Karl Nielsen blev kaldt
til et møde i kirken, og blev opfordret til tage sig af den egent-
lige opgravning af kirkegulvet under vejledning af Olaf
Olsen, som så kunne koncentrere sig om at lede efter spor
efter en eventuel stavkirke. Den knappe økonomi tillod ikke
mere.
Karl Nielsen påtog sig naturligvis opgaven, hjulpet af en
trofast gruppe af hjælpere. Karl Nielsen indvilligede ligeledes
i at følge Nationalmuseets grundige udgravningsinstruks,
som jo blandt andet forlangte, at al jord omhyggeligt skulle
sigtes. Hensigten var først og fremmest at ffi fat i de mange
mønter, der normalt findes ved sådanne udgravninger. Møn-
terne fortæller om kirkernes alder og anvendelse.
-92-