Page 90 - Bogen om Karl K. Nielsen

ninger og spejdertruppe og ellers gjort mig ærinde derinde,
når min vej faldt forbi.
Næsten hver gang jeg besøgte stedet, kunne jeg se, at der
havde været rodet ijorden, mest i deførste år efter den store
undersøgelse 1953. Derefter er stedet blevet grønklædt med
skovens Jlora og tildels dækket af løv, så stedet for den mindre
drevne eftersøger ikke kunne findes.
Jeg ved at enkelte mennesker har samlet skår i overfladen
og sammensat dem til f.eks. askebægre ved at lægge dem i
gibs eller lim. En ret uslryldigforetagsomhed.
Imidlertid lagde jeg mærke til at i årene 1967 - 69 var stedet
på ny udsatfor gravning og i 1970 såjeg at undersøgelser i
området og større gravning på stedet havdefundet sted. End-
Billede fra udgravningen i da en ret omfattende gravning.
1971. Karl Nielsen, der I efteråret 1970 adviserede jeg Nationalmuseet om disse
fondt værkstedet i 1953, gravningeri der var klart ulovlige, og der blev lovet derinde
viser her bunden afen stor fra at meddelelse ville blive givet museumsinspektør Tage E.
Jladbundet lerpotte eller Christiansen. Da der gik nogen tid og intet skete, i alt fald
kønde med fingeraftryk som hørte jeg intet derfra i form af svar på min henvendelse. Der-
udsmyhting langs bundens for påny advisering om sagen.
rand. I højre hånd holder I mellemtiden nærmere betegnet en måned havde Politiken
ro
Karl sit foretrulcne gravered- en artikel af antikkenderen Gorm Benzon, der gjorde at der
skab. blev reageret fra museets side. Der var navn og adresse på

+.a

I

-88-