Page 86 - Bogen om Karl K. Nielsen

efteråret samme år. Vinteren standsede udgravningerne, og
der blev kørt læssevis af potteskår til Nationalmuseet.
Karl Nielsen skrev allerede om fundet i Årsskriftet for 1953.
I det følgende skal i stedet gengives indledningen fra den
mere udførlige og personlige beretning fra Karl Nielsens egen
udgravningsrapport.

Fund af middelalderens pottemager-
Karl Nielsenfandt i 1953
det førs te midde I a I d erlige værksted i Farum Lillevang
pottemagerværksted i
Danmark.
Opdagelsen var en arkæo- Mens hverdagslivet i Danmarks Oldtid og især den seneste
logisk sensation. oldtid: jernalderen lader sig rekonstruere gennem fund af
redskaber kunst, boliger og jorddyrl*tingsspori er man i stort
belcneb for den tidlige middelalders vedkommende.
På Nationalmuseet er det især kirkeri borge, herregårde og
klostre, der har ydet bidrag til historien og det er mest det kir-
kelige inventar der præger billedet. Det er meget lidt, derfin-
des, som viser os, hvordan denjævne mand levede, hans red-
sknber og hans bolig.
Hvorfor det er sådan, er det endnu ikke muligt at give en
fuldtud fyldestgørende forklaring på, men man må formode,
at der kan komme mange ting frem, hvis man altid er agt-
pågivende når man graver i gamle landsbyer og købstæder.
Der må være gået en mængde ting tabt enten ved tab eller
kassation, det gælder især lerkar husgeråd og marlcredska-
ber. Jern og træ er ganske vist let forgængelige ting og måske
har hverdagskårene været så ringe at alt jern er brugt igen og
igen til sidste stump og alt træ brændt; men ialtfald må ler-
karskårene kunnefindes da disse holder sig uendeligt.
Ved et lokalt arbejde i en egn med en stab afinteresserede
og vel instruerede mennesker skulle det være muligt ved grav-
ning at samle så meget materiale, at enkel{e ting til belysning
af et dunkelt afsnit af Danmarks middelalder skulle blive
resultatet.
I Roskildebispensjordebogfra 1370 nævnes som hans besid-
delse byen eller gården Bodilstorp eller Bolstrup i Farum
sogn.
Hvor denne by eller et par gårde har ligget i sognet, har i
længere tid interesseret, og der er giort meget arbejde for at
indkredse stedet som er søgtforskellige steder i sognet.
I 1953 jeq nogle oplysninger af ftv. gårdejer Anders
"fik
Andersen i Stavnsholt. Denne mand som nu er over 70 årfor-
talte mig, at han som drengfærdedes meget i Lillevangskoven
(født på Vanddamgaarden lige ved skoven) og at han huskede
at den gamle skovløber Hans Petersen (Hans Pæsen) for ca.
60 år siden fortalte ham, at der i en bestemt del af skoven
fandtes brolægning og grundsten til gårde.

-84-