Page 83 - Bogen om Karl K. Nielsen

Den var kilet ned mellem en bundsten og en sidesten i gravens
sydlige side. Atter nede mellem stenene, stillet på knnt, kom et
stykke bronzesværdfrem, spidsen pegede mod vest. Ialt frem-
komfire stykker sværdfragmenter. På den måde, de lå på, var
det ligesom der var rester af to sværd eller dolke, men en
senere sammenstilling viste, at der kun var eet. Ved kistens
sammenstyrtning må det være trykket i stykker og fundet sit
leje lidt spredt i midten af graven.
Fremdeles kom stadig, imellem stenene, nogle tingfrem, en
fint ornamenteret bæltehage, en ravperle, to lvtapper eller
prydgenstande med ornamentik, disse velbevarede, endelig
nogle meget medtagne fragmenter af bronze, måske af pincet,
nagler til sværdet, rester af sværdskede og sværdfæste og til
sidst rester af kisten, bevaret i klemme mellem nogle store
sten.
Alle defundne tingvar medtagne af ir og i mange små styk-
ker med undtagelse af knapperne. En stadig forbindelse med
luft og vand har været medvirkende til, at sagerne var så
dårligt bevarede. Der var ormehuller og skruptudse-vinterhi i
det øverstejordlag, og nede på selve gravens bundfandtes en
muserede lavet af planterødder.
Spor af longler fandtes ikke, skønt vi gjorde os mange
ans trengelser for at finde f. eks. tændernes emaille.
På trediedagen gjorde vi arbejdet færdigt, de sidste sten
blev taget op, al jorden sigtet gennem et fint net, og bunden
blev undersøgtfor evt. oldtidslevn og agerfurer.
Resultatet afvore iagttagelser er nu, at vi kunne konstatere,
at graven var en egekistegrav, orienteret øst-vest med et par
grader mod nordvest. En sænkning i stenrøsen gav os vished
om kistens oprindelige længde og underste sten dens bredde,
idet disse har været kilet under kistens runde sider og bund.
Kisten var i sin tid sat på et gulv af håndstore granitsten,
derefter er større sten sat som støtte, og til sidst er hele kisten
overdækket med sten, mest granit, men også enkelte afflint.
Efter gravgodsets placering at dømme har manden ligget
med hovedet mod øst (det almindeligste er mod vest), det
viser sværdets spids, og en stor granitsten stillet på højkant
over en »hovedgærdesten« synes at sige det samme.
Det var gråvejr og regn ved afslutningen afvort arbejde
med optagningen af oldsagerne, derfor blev der ingen situati-
onsbilleder taget af måden, tingene lå på, men en tegning
viser placeringen.
Da vi havde begyndt afdækningen og optagningen, var vi
nødsaget til at fuldføre arbejdet hurtigt og måske temmelig
håndfast. Det viste sig nemlig, at der mandag morgen ved
femtiden havde været nogen og slcrabe i jorden netop på det
sted, hvor oldsagerne lå. Det må have været en tilskuerfra om
søndagen, som var klar over, hvor tingene varfundne, og som
i den tidlige morgen håbede på, at vi havde overset noget.

-81