Page 96 - Bogen om Karl K. Nielsen

Undersøgelser i Værløse Kirke 1956

Værløse Kirke trængte hårdt til en restaurering. Varmeap-
paratet duede ikke, gulvet var på grund affugtighed blevet
defekt, orglet trængte til eftersyn, det samme §orde stolesta-
der uri klokker tag og ydermure. Der trængtes til kloakering,
der skulle indlægges vand, og kirken skulle befries for de
jordmasser, der efterhånden nåede langt op på kirkens yder-
mure og gjorde disse fugtige.
Kirken havde i nogen tid været lukket for kirkelige handlin-
ger og arbejdet var udbudt til håndværkerne; kirkeministeri-
ets tilladelse forelå og økonomisk støtte fra staten tilsagt, så
arbejdet kunne påbegyndes i september måned.
Den 15. sept. var jeg tilsagt til et møde i kirken, hvor Nati-
onalmuseets repræsentant, magister Olaf Olsen, kirkens arki-
tekt Rud. Gram, murermester Thge Nielsen, Hareskovby, og
kirkens præster Heinsen og Bastiansen var til stede. Vi aftal-
te, at jeg skulle tage mig af gravningen i kirken, det ville sige
foreløbig at afgrave ca. 30 cmjordfyld, idet det nye gulv skul-
le ligge lidt dybere, dels være lidt tykkere end det, der var,
nemlig et murstensgulv fra vel sidst i 18)}-tallet, hvorover lå
et bræddegulvfra omkr. 1900.
Fredag d. 18. sept. begyndtejeg gravearbejdet, assisteret af
hjælpere, som for de flestes vedkommende holdt ud, til vi var
færdige d. 2. oh.
Disse hjælpere var arbejdsmand Henning Jensen, Lille
Værløse, gårdejer Andersen ogfrue, Vindekilde, Søsum, over-
as sistent B ørge Andersen, Herlev, bankassistent H ammershøj,
Syvstjernen, pastorerne Heinsen og Bastiansen m.fl. Som
fotograffor Værløse Historiske Forening virkede assistent Ole
Hembo, Gentofte.
Arbejdet lededes fra Nationalmuseets side af magister Olaf
Olsen, der regelmæssigt tilså det og ofte var med hele dagen.
Under arbejdet blev der §ort en række iagttagelseri især byg-
ningshistoriske, for hvilke jeg skal søge at redegøre.
Kirkens apsis var det første, vi gravede i. Der blev borttaget
ca. 25 cmfyldlag, og der blev blottet et kampestensfundament
liggende meget ujævnt og i et metertykt lag, hvad vi senere
ved indføring af vandledning m.m. konstaterede. Nederst
meget store og øverst mindre knmpesten. Apsis må oprindelig
have haft gulv af træ, da det må have været umuligt atfærdes
på det ujævne stengulv.
Mellem kor og apsis var i lige linie lagt nogle højereliggen-
de kampesten, som dannede et meget tydeligt og sikkert for
den tid (romansk tid) meget betydende skel.
I koretfandtes ikke spor afældre eller oprindeligt gulv, og
ingen stenforstyrrede arbejdet med at sigte og bortkøre de 35
cm jord, det tykkeste lag vi fiernede i kirken.
Al jord, der udkørtes af kirken, forlangtes sigtet af Natio-

-94-